Kelmis

I nærheden af Kelmis findes en åre rig på zink. Efter at sandet millioner af år siden var blevet omdannet til sandsten, opstod der dybe sprækker i den sten. Varm vulkansk vand kunne trænge ind i dette. Vandet indeholdt forskellige kemiske elementer. Ét af dem var zink. Der var mange små sprækker, men også én stor sprække, lige under kommunen Moresnet. Og det er i den sprække, at Smithsonit, zinkspat eller zink-carbonat blev aflejret. Tidlige indbyggere opdagede i nærheden af Moresnet, at stenene havde sælsomme egenskaber. Romerne brugte materialet til at lave legeringer og smurte det på deres hud som medicin mod betændelser og lidelser. De beskriver det som Pharmacopoeia. Stoffet blev på latin kaldt cadmia eller lapis calaminaris. Germanerne forvred det til galmei eller kelmis. Og således fik landsbyen Kelmis sit navn.

Dromos