Bareldonkkapel

Også kaldet kapel af Vår Frue af 7 Smerter. Beskyttet ved KB af 25.07.1942. Skudt ind i skråning på den sydvestlige flanke af sandbakken kendt som Kapelleberg. For kapellet ligger en eng med en stigende brostensbelagt adgangsvej og et lige stier afgrænset af unge træer, der fra kapellet fører til boligen for dekanen af Bareldonkkapel, beliggende på den anden side af Donklaan (Uitbergen, Donklaan nr. 121). Nordøst for kapellet ligger den tilhørende omgang og Calvariebjerget, oprettet i 1935 i den bevoksede del af bakken.
Dedikationskapel tidligere viet til Vår Frue-ter-Groender-Straete, sandsynligvis henvisende til beliggenheden ved "Groene straat", der forbinder Berlare via Bareldonk med Overmere og hvor den nuværende Donklaan strækker sig langs Donkmeer. Der er stadig lidt med sikkerhed kendt om kapellets opståelseshistorie. Kapellet lå inden for herregården Bareldonk og skulle mindst gå tilbage til begyndelsen af det 14. århundrede. I 1959 blev der nemlig fundet gammelt gulvfliser i brændt og glaseret keramik med typiske flamske motiver under gulvarbejde i koret, som formodes at stamme fra omkring 1300-1310. Gravkilderne med menneskelige skeletrester, der blev fundet under de samme arbejder under koret, bidrog til hypotesen om, at det oprindelige kapel muligvis blev opført af lokale herrer, der havde herredømmet over Bareldonk.
Den ældste kendte herre af Bareldonk, Daneel van Berlaere, nævnes allerede i det 13. århundrede (se også Oude dreef nr. 3). I det 15. århundrede kom Bareldonk i hænderne på familien de Mortagne. Den mulige udvidelse eller genopbygning af kapellet i det 15. århundrede, som nævnt i de litterære kilder, er endnu ikke bekræftet af arkivkilder. I det 16. århundrede nævnte Antoon de Mortagne, herre af Bareldonk, at kapellet blev grundlagt af hans forfædre. I 1585 blev der rapporteret om ødelæggelser under religionsstridighederne. Efter restaurering blev kapellet genindviet af Mgr. Triest, biskop af Gent, i 1639. I 1652 blev kapellet viet til Vår Frue af 7 Smerter, og der blev oprettet en omgang med trækapeller hængende på væggene af kapellet.
Mellem 1771 og 1774, da herredømmet over Berlare og det mindre Bareldonk (delvist) var i hænderne på familien vanden Meersche, blev kapellet ombygget i rokoko-stil. Dette skete muligvis på foranledning af Emmanuel-Augustijn vanden Meersche. Facaden blev tilpasset, vinduesåbninger ændret, et nyt klokketårn blev placeret, interiøret fik et stukloft, og der blev bygget en lille sakristi mod den sydlige side af koret. I bevarede regnskaber er der nævnt betalinger i 1773 og 1774 for arbejder på sakristiet og kapellet. Der var blandt andet en levering af 300 kirkeplader, ombygning af facade og vinduer, levering af en kobberhan med en kugle, opsætning af et nyt alter, levering af en ny klokke af Jan Baptist Wierinck. Alteret blev indviet i 1774 af Monseigneur Van Eersel, biskoppen af Gent. I 1887 blev Bareldonk anerkendt som provsti, delvist beliggende i Berlare og delvist i Uitbergen med Bareldonkkapel som bedeplads, afhængig af Sankt Martinus Kirke i Berlare.
I slutningen af det 19. århundrede blev kapellet indvendigt tilpasset i neogotisk stil blandt andet ved maleri, nyt møbel, placering af neogotiske glasvinduer. Indgribende tilpasningsarbejde på interiøret fandt sted i 1954-1956 og de følgende år, hovedsageligt udført af kapellan De Wolf, hvori blandt andet de 19. århundredes neogotiske vægmalerier forsvandt. Næsten alt møblement i kapellet blev tilpasset eller fornyet. Ny decoration blev påført i en pseudo-rokoko-stil. Af det gamle møblement forsvandt prædikestolen, skriftebænken og kommunionsbænken. Klokketårnet blev også genopbygget, efter modellen af det gamle tårn. I 1959 blev sakristiet udvidet med en forhal, og i 1960 blev der sat to nye vinduer i koret. Kapellets ydre blev restaureret i 2003. Ved den seneste indre restaurering (2007) blev interiøret stærkt forenklet ved fjernelse af hovedsageligt tilføjet listen og dekorative elementer fra indretningen i 1950'erne.
I dag let gulmalet kapel på skrå sokkel, opført af kalksandsten med brug af gråstensomramninger til væskåbninger og facadens finish. Én-skibet kapel med tre fag under sadeltag (skifer); kor med ét fag og tre-sidet korafslutning. Oktagonal trætagrytter for koret, med spidse forsynet med jernkors og forgyldt vejrhane.
Udsigt over den nuværende facade, som daterer sig fra 1774, som angivet i årtalsstenene under facadens top. Fasadens top med ind- og udsvunget top på volutter, afsluttet i gråsten, og kroneformet buet fronton udstyret med jernkors. Spejlbue-formet, bred døråbning indfattet i en hård stenprofilramme på neuten med rocailler i venstre og som afslutningssten, under buet vandliste; nye fløjdøre med overlys. Ovenfor et stikbuevindue med metalruder og blyindfattede glas, indfattet i en gråstenramme med vandliste. Rundt rosevindue i facadens top. I sidevæggenes tre med gråsten indrammede stikbuevinduer med blyindfattede glasruder; afgrænsende trækrone. I den nordlige sidevæg findes en buet dør i en sandstenramme på neuten og med vandliste. Koret er smallere og lavere end skibet og er forsynet med to stikbuevinduer med hårdstenrammer og blyindfattede glasruder. Mod den blinde korafslutning hænger et kors under en træoverhæng, Kristus-billedet er fjernet. Mod den sydlige sidevæg af skibet og koret er der bygget sakristi. Oprindeligt del af to fag med gittervindue under halv valmtag. Tilføjet fag med omrammet dør, under lavere halv valmtag.
Interiøret af kapellet er kalket og malet hvidt. Gulvet i skibet er belagt med kvadratiske fliser i blå hårdsten og kalksten, som er lagt i et geometrisk mønster. Gulvet i koret består af hvide og sorte marmorfliser. Faginddeling rytmisk gennem pilastre med listekapitel og rocaillemotiv, på ved den seneste restaurering tilføjet høj hårdsten sokkel. Skib med buet overflade inddelt af buebuer med florale stukmotiver, og med krydsribber, også dekoreret med florale motiver. Kor under krydsribbehvælvinger. Rund skivebue mellem skibet og koret. I koret er der bevaret en credentinis med gotisk spidsbueform. Træ-doksal fra det 18. århundrede med smuk rækværk og hvilende på to runde trækolonner, på vestsiden. Glasvinduerne i koret med monogrammer fremstillet af J. Van Geffen, dateret 1960. Glasvinduerne i skibet med geometriske mønstre og indskrifter: "Dono dedit Sidonia De Smet 1897", "Dono dedit Julia Moerenhout", "Dono dedit Mathilda vander Cruyssen 1897", "dono dedit Aemilius Stockman prep. 1896". Glasvindue over doksalen fra 1963.
Møbel. Maleri med fremstilling af Budskabet til Maria i altarstykket med donatorens skjold og malerens monogram: A.B.S.Q, fra det 18. århundrede. Skulpturarbejde. Polykrome træfigurer af Sankt Antonius, Sankt Rochus, Sankt Jan og Sankt Eligius. Klædt træfigur af Vår Frue med Barn, formodentlig fra det 18. århundrede. Oprindeligt polykromerede gipsrelief-korsveje, i 1950'erne hvide malede og forsynet med nye rammer. Møbel. Hovedalter: træportalalter i Ludvig XV-stil fra omkring 1774 med ovenpå fremstilling af den Hellige Ånd i skikkelse af en due mellem to engle med en sol og måne. Alterbord med centralt et Mariamonogram i bas-relief; træalter tidligere med marmorering, gentagne gange overmalet. Skriftebænk fra det 18. århundrede, udstyret med skulpturelle elementer med engelfigurer og masker i renæssancestil, der stammer fra den gamle prædikestol.

Stichting Open Kerken