Genopret feltdam og Gulke Putten

Se dig omkring og indse, at du står her midt i en tidligere stor markeringsdam, Caluwenbroekvijver. Den nuværende Beukendreef dannede tidligere den østlige og sydlige grænse for vandet, men den nordlige dæmning lå langt forbi Boskapeldreef.

Mellem det 14. og 18. århundrede var der stor efterspørgsel efter flodfisk i byerne. Men der var allerede overfiskeri og forurening af floderne. Rige investorer anlagde markeringsdamps, hvor især karper blev opdrættet. For dette blev bække dæmmet, så der opstod damme, der kunne tømmes for høsten.

Karpereopdræt tog tre år og foregik i tre trin: opdræt, vækst og fedtning. Hver fase fandt sted i en dam af passende størrelse. De høstede karper blev transporteret levende til fiskemarkedet. Byboerne opbevarede karperne i deres regnvandstank, indtil de kunne tilberedes livligt friske og fri for mudderlugt.

Med anlæggelsen af kanalsystemet mellem Nordsøhavne og byen Antwerpen i begyndelsen af det 17. århundrede kunne der bringes mere frisk havfisk, hvilket gjorde opdrættet af flodfisk mindre rentabelt, og markeringsdammene blev stille og roligt taget ud af brug.

I forbindelse med naturpleje blev en markeringsdam igen gravet ud på cirka 2,5 ha. På den måde genopretter vi det kulturhistoriske arv og realiserer de europæiske naturmål for Biscopveld, der efterspørger mere fugtige miljøer. Vi stræber efter en næringsfattig dam med klart vand, og derfor blev en eksisterende grøft omdirigeret. Den nye Caluwenbroekvijver kan dermed blive meget rig på plantearter og tiltrække både guldsmede og vandnymfer. Dammen vil være et passende levested for amfibier som klokkefrog, der er typisk for dette område. Derudover blev også blomsterede karrige græsmarker genoprettet. Jo mere karrig (= jo mere næringsfattig) jorden er, desto mere blomstrende er en græsmark (= jo større biodiversitet indeholder den). For at gøre jorden mere karrig blev der gravet 10 cm til et par decimeter af i nogle næringsrige græsmarker. På den måde kan frø fra sjældne planter, der har ligget i jorden i årtier, lettere spire, eller vi skaber de ideelle betingelser for genoprettelsen af blomsterede græsmarker. Ved at grave med en let hældning vil der opstå en overgang fra våde til tørre miljøer, med alle de tilhørende planter og dyr, der lever der. På den måde øger vi biodiversiteten!

Til højre ser vi sendeantennene for Gulke Putten.

Etableringen af Radio-Elektrisk Center ved grænsen mellem kommunerne Wingene og Ruiselede er en af hovedårsagerne til, at Gulke Putten forblev som hedeområde. Sendestationen blev oprettet i begyndelsen af det 20. århundrede af Belgacom og blev i 2001 overdraget til Forsvaret. For at undgå kortslutninger og brandfarlighed skulle området omkring sendeantennene holdes åbent. Der blev derfor intensivt slået græs og fældet, hvilket har bevaret de hedeholdige græsmarker og andre naturværdier. Den største del af sendeanlægget har siden mistet sin funktion. De gamle sendeinstallationer er officielt beskyttet som industrielt kulturarv, og Natuurpunt vzw sørger for naturforvaltningen.

Reservatet er et unikt relikvie af de tidligere udstrakte vilde grunde. Området er rigt på fugtige og tørre heder, hedeholdige græsmarker, stubbe med blomsterede stier og åbne steder med orkidé-rigt højsæd. En forvaltning af skrabe, slå, fælde, græsse og ingenting føre til genoprettelsen og opretholdelsen af europæisk topnatur.

Navnet Gulke Putten refererer også her til den tidligere tilstedeværelse af markeringsdamps.

Agentschap voor Natuur en Bos