Emmaburg (Eyneburg)

Slottet Emmaburg eller Eyneburg ved landsbyen Hergenrath i kommunen Kelmis, beliggende i det tidligere hertugdømme Limburg, er en af de vigtigste historiske bygninger i Østkanten. Slottet, bygget på en bakke, dominerer venstre bred af floden Geul.

En legende fra det 19. århundrede forbinder slottet med Emma, en datter af Karl den Store, og hendes hemmelige elsker Einhard, ven og biograf af Karl den Store. Sagaen om Einhard (Eginhard) og Emma (Imma) kan handle om forholdet mellem Karl den Stores datter, Bertha (779/780 - 828, 814 udstødt fra hoffet) og hoffets gejstlige Angilbert.

Eyneburg blev første gang nævnt i 1260. På det tidspunkt var der slottet, som tidligere le belonged til den Aken marienkirke, i besiddelse af den ridderlige familie von Eyneberghe. I 1371 arvede barnebarnet af Gerhard von Eyneburg, gift med Daem van den Bongaert, slottet. Deres datter, Bela van den Bongaert, giftede sig i 1430 med Arnold van Tzevel. Gennem ægteskabet mellem Belas datter, Joan van Tzevel, og Johan Dobbelstein af Donrath blev slottet de næste tre århundreder i Dobbelstein-familiens eje.

I 1640 brændte slottet ned, hvorefter John van Dobbelstein, gift med Helwige van Horion, genopbyggede slottet, nyt og større (1648). Baron Karl August Dobbelstein af Donrath solgte i 1786 Eyneburg til Josef Rainer Turbet.

I det 19. århundrede skiftede slottet ejer flere gange. I 1836, baron Florent van Thiriart af Mützhagen, derefter, hans fætter, baron de la Rousselière-Clouard, i 1897, den aken uldproducent Nellessen Theodor (1842-1926) som i 1900/1901 lod slottet genopbygge af arkitekten Ludwig Arntz. Den nuværende kapel blev tilføjet.
I 1958 forlod familien Nellessen slottet. Slottet blev derefter ejet af Hergenrather Kalkwerke AG. Den 18. juli 1966 blev Eyneburg erklæret beskyttet monument. I 2001 blev slottet købt af Eyne GmbH.

Komplekset består i dag af slottet med borganlæg, en kapel og en landbrugsvirksomhed.
Den store runde borganlæg er bygget under den første opførelse af slottet. Til donjon blev der i det 15. århundrede, af den sidste herre af Eyneburg, tilføjet et boligområde, ødelagt af branden i 1640. Under genopbygningen i det 17. århundrede blev boligområdet forhøjet med en etage. I det 19. århundrede var slottet stærkt forfaldent. Theodor Nellessen lod slottet renovere og udvide med en neogotisk kapel.

Forstukten af slottet har lidt færre forandringer. Den to-etager høje nordlige fløj stammer fra det 17. århundrede, dog er udsigten mod gården blevet fornyet. Den sydlige halvdel af den vestlige fløj blev bygget i det 15., den nordlige halvdel med krydsrammer i det 17. århundrede.

De ydermure af den langstrakte sydfløj tilhører bygge faser fra det 15. og 16. århundrede, den vestlige halvdel til det 17. århundrede. Her finder du en port med våbenskjoldet fra baron Johan Karl Dobbelstein af Donrath og hans kone Catharina Barones von Westerholt-Lembeck fra året 1722.

Michel