Fra hede til skov... og tilbage!

Hengelhoef har ikke altid været et skovrigt område. De ældste skovområder skulle være blevet plantet mellem 1780 og 1830. Bevis herfor leveres af de yngre fyrreskove med typiske hedeplanter som lyng og blåbær.
Dominansen af nåleskov afspejler sig i fuglebestanden, med arter som skovhornugle, topmejse og guldøje. De foretrækker nåletræ, ligesom korsbækken, der med sit særligt formede næb piller de næringsrige frø ud af fyrrekoglerne.
Under højspændingslinjerne er træerne blevet fældet, så grenene ikke bliver forviklet i lederne. Gennem plØjearbejde er der skabt nye små steder med tør hede. Store, sammenhængende hedeflader er ikke længere mulige, og med de nærliggende hedeområder i De Teut og Ten Haagdoornheide er det heller ikke nødvendigt. Ved at holde hedeområderne åbne skabes der en stor biodiversitet af sommerfugle og græshopper. Markgræshoppen, blåvinge-græshoppem og den sorte vækker har allerede fundet vej til denne 'nye hede'.

Limburgs Landschap vzw