Naturområde Doeveren

Heide er sjælden i Vestflanderen, men i Doeveren kan du stadig finde den. Om sommeren kan du ikke undgå det. De lilla juveler glimter i morgenens dug. De er så særlige, at det er bedst at se dem tæt på. Men vær forsigtig, for de skal beskyttes godt.

Doeveren består hovedsageligt af sourbarkskove. Der er også nogle nåleskovplantager. Skovene er plantet i rækker, da de oprindeligt var beregnet til tømmerproduktion. Især langs skovvejene finder du mange specielle planter.

I det varierende landskab kan du også gå langs historiske skovveje, græsmarker, engarealer, braklagte marker, skovveje og rækker af træer. Doeveren er en lille del af et større grønt område. Det grænser op til det kommunale domein Merkemveld.

Dyr og planter:

I Vestflanderen finder du arter, som du ikke finder i Kempenheden. Vigtige arter inkluderer rød dopheather, bleg svingel og lille glidgræs. På tørre steder vokser der også lyng. På og omkring de fugtige, hede rader kan du finde vilde gagel og rund soldug. Nattraven, en sjælden fugl fra hedebiotoper, kommer også af og til på besøg i Doeveren.

De halvmøre marker og græslande er et elsket levested for rovfugle som tårnfalke, buizerde, høge og spurve. Skovfugle som houtsnip, sorte spætte, væspertær, nattergal, krone-rødstjert og vildhoney bor i skovene. Også levende fødende firben, hazelorm og vinpote-salamander finder et sted i Doeveren. De kan godt gemme sig og finder sjældent et hjem andre steder i Flandern. Desuden passerer mange pattedyr som pindsvin, muldvarpe, harer, kaniner, muskus-rats, brune rotter, egern, mår, ræve, mus og flagermus i området. Selv en mår er blevet filmet i Doeveren.

I Doeveren finder du den almindelige ildsvamp. Den ildrøde hat står tydeligt frem og er tydeligt skællende i tørt vejr. I skovene finder du både løvtræer og nåletræer, hvor talrige symbionter (russulaer, boletes, mælke-svampe), men også smukke oprydder (kongekrone, porcelæns-svamp) og parasitter (eg-gænger, stor svamp, kostganger-bolé) vokser.

Willem Vandenameele