Sint-Elooiskirken

Kirkegade nr. 1. Skt. Eloiskirken Orienteret neogotisk bedehus, genopbygget i 1918 efter de originale planer fra 1874 og efter design af arkitekt Leopold De Geyne (Kortrijk). Bygningen er omgivet af forskellige løvtræer. På forsiden er der nogle kirkebænke, bag koret ligger en præstesti. Mod øst mindemærke, der minder om det tidligere bederhus og forhøjet støbejerns kors. Mod nordvest, H. Hjerte statuen af hvid natursten på sokkel med dato "1924", statue stammer fra kapellet i Bossuitgade, der blev revet ned i 1968. Desuden et calvarium med jern Kristusstatue. Allerede i det 12. århundrede stod der et bederhus på dette sted, ca. 1100 blev den første stenkirke bygget, formodentlig en romansk korskirke med kvadratisk midttårn. Kirken og den omkringliggende kirkegård tilhørte kasselrådet Kortrijk. Bygningen lå på jorden til landsbyherligheden Moen. Kirken blev beskadiget under religiøse uroligheder, restaureringsarbejder fandt sted fra 1620-1622, hvor den restaurerede kirke blev genindviet. Også i 1694 blev kirken kraftigt beskadiget. I 1844 blev bederhuset udvidet til en tre-sibede hallekirke, dette efter design af C. Dehulst (Kortrijk). I 1874 blev den gamle bygning revet ned, et design af P.N. Croquison forudså bygningen af en ny kirke på fundamenterne af den gamle, med tårnet på stedet for det tidligere kor. Endelig blev et stærkt beslægtet design fra Leopold De Geyne vedtaget og godkendt i 1874. Det nye bederhus blev i 1918 hovedsageligt ødelagt af brand. Genopbygningen blev udført af Benoit Vuylsteke efter de originale planer. Grundplanen afslører: neogotisk tre-sibede bederhus med forhøjet vesttårn; sakristi mod nordøst og nyere tjenestebygning mod sydøst. Tidligere dåbskapel og trappetårn mod sydvest. Bygningen er ommuret mod sydøst. Rød murstensbyggeri, med brug af gråsten til f.eks. sokkel, dæksten, afsatser og vinduesrammer i koret. Tagdækning af skifer. Tårnet præget af nedsænkede støtteben i hjørnerne, første afdeling med spidsbueportal med våbenskjold og relief i buefeltet. Anden afdeling med tre spidsbue åbninger, hvoraf to er fyldt med mursten. Klokkehuller og tårnur på tredje afdeling. Tårn med indsnøret spids med slanke, otte-sidede tårne på hjørnerne, kronet med kors og vejrhane. Skib af syv fag med nedadgående trappefrise rytmiseret af spidsbue åbninger og nedsænkede støtteben. Østlige sidegavle præget af væv. Kor af to lige fag og tre-sidet lukning, ligeså rytmiseret af nedsænkede støtteben og spidsbue åbninger. Interiør. Pudsede og hvidmalede hele (jf. gamle postkort tidligere delvist malet med figurative motiver), rytmiseret af spidsbuer understøttet af søjler med knopkapitæl, otte-sidede gråstens sokler. Andet byggeplan skib rytmiseret af lave spidsbue tre-ligt. Overdækning ved krydsribs hvælving fanget af kolonneter. Strålehvælving i koret. Sort marmor gulv. Inventar. Fuldstændig og velbevaret neogotisk møblement. Hovedalter, marmoralterbord og neogotisk altertavle, også bevarende træalterbord. Nordligt sidealter med marmoralterbord og træaltertavle helliget O.-L.-Dame og sydligt sidealter, træalterbord og altertavle helliget St.-Eloi. To prædikestole, korbænke og stole, bønnebænke til sidealtre og statuer, lysestage og læsebord. Marmordåbsfont med kobberlåg, over hvilken er det træklangbord fra prædikestolen, prædikestolen er forsvundet. Trædoksal, orgel i neogotisk klangkasse. Statuer af O.-L.-Dame med barn, H. Joseph med barn, H. Rochus, H. Hjerte, H. Rita (nylig statue) og Kristus på korset. Figurative glasmosaikvinduer i koret og i den østlige fag af skibet. ARCHIV VLAAMS INSTITUUT VOOR ONROEREND ERFGOED, Planfonds KCML, Skt. Eloiskirken. DESPRIET P., Skt. Eloiskirken i Moen, i De Sydvestflamske sognkirker, Kortrijk, 1983, s. 252-261. Historisk studie kapeller Moen, s.l., s.d., s. 19-20. ROOSE-MEIER B., VERSCHRAEGEN H., Fotorepertorium af de belgiske bederhuse, Provins West-Vlaanderen, Kanton Kortrijk II, Bruxelles, 1979, s. 37-39.

Onroerend Erfgoed Vlaanderen