Donjon Carondelet - Crupet

Siden opførelsen af slottet har forskellige ejere igennem tiden foretaget diverse tilpasninger af slottet.

De har alle efterladt deres præg alt efter deres livsstil, smag eller de behov, som deres familiekonstruktion medførte. Vi kan sige, at bygherren af den oprindelige bygning har gjort sit arbejde godt. I det 13. århundrede blev der bygget stort og solidt, og herremanden i Crupet satte alt ind på det område! Stort? Målingerne af den rektangulære bygning er 13,10 på 9,80 meter med en højde på cirka 26 meter. Solidt? Afhængigt af etagen svinger vægtykkelsen mellem 1,70 meter på stueetagen og 1,10 meter på etagerne.

Gennem deres ægteskab i 1540 erhvervede Guillaume de Carondelet og Jeanne de Brandebourg ejendommen, hvor de i 1568 tog deres bolig. På deres initiativ blev der udført vigtige forbedringer. Vi skal være opmærksomme på, at bygningen var meget mere simpel før de omdannelser, som de stod for. Du skal også forestille dig at de tre etager indvendigt kun var tilgængelige via møllerskaber, hvilket betød, at beboerne og besøgende måtte mase sig gennem små huller for at komme fra et niveau til et andet. For at afhjælpe det ubehag beslutede det unge par at bygge et cylindrisk tårn til det eksisterende slot med en stor trappe, der førte til hver etage, herunder den med det bindingsværk, som ejerne også designede. Trappen er stadig brugbar, men har brug for en grundig restaurering. Desuden kan man udenfor tydeligt se, hvordan den gamle bygning og trappetårnet er forbundet.

I den tid kom man ikke let ind i en donjon, der nødsaget var godt bevogtet. Gæster måtte ikke virke mistænkelige overfor vagterne, der så dem nærme sig fra den smukke porttårn, som giver adgang til gården. Først kom man gennem det tårn hvor en meget smuk spire stod med Carondelets våbenskjold. I toppen af tårnet er der stadig våbenskjoldene synlige med navnene og sloganerne fra deres landsherre.

Når vi har krydset gårdspladsen, kommer vi til en lille bro med tre buer under hvilke rester af to ældre træbroer fra det 13. og 16. århundrede er blevet opdaget. Så kommer vi foran den oprindelige adgangsport. Rundt om buen i gotisk stil er der tegnet en rektangulær ramme, der træder lysende frem. Det kalder vi feuillure, et præcist målt rum, hvor en hævebro passer perfekt ind i den udskårne hulrum. Det forhindrede angribere i at få adgang til donjonen, da de ikke havde nogen dørknop eller -klink at gribe fat i.

Ingen slot uden gård

Ud over de tilpasninger, som parret CarondeletBrandebourg foretog, besluttede de også at rekonstruere en gård, der tidligere var bygget af forgængelige materialer (træ, jord, halm), i sten. Udover porttårnet vidner en lade, en stald og den gamle bolig for gårdmanden i form af et lille tårn stadig om det.

Da det dengang ikke var så let som nu at styre forsyningerne, bidrog produkterne fra gården, kornhøsten, opdræt af høns, køer og svin, frugterne fra frugthaven og grøntsagerne fra køkkenhaven samt ølbrygningen alle til at hjælpe. Underligt er det, at der også var fisk på menuen. Karperne spiste køkkenaffaldet og de glubske fisk blev fanget i vandet i slotsgravene og serveret ved bordet for slotsherrerne. Gården, der er perfekt integreret i ejendommen, er en del af restaureringsplanen.

I dag er donjonen i hænderne på familien de Bever, som også lægger stor vægt på nye teknologier inden for isolering og termisk optimering.

Willem Vandenameele