Månens Kapellet

I 1933 lod det ægtepar Emmanuel (Maantje) Lagast og Julia Van Eeghem, beboerne på den nærliggende gård "De Sloepe", bygge denne kapel til ære for Vor Frue af Lourdes som tak for den helbredelse, de fik af deres datter Catharina.

Denne lille bygning af gule mursten med et saddeltag har et mærkværdigt forfacade med trekantet fremspring, korbueport og et velholdt interiør med et gulv af cementfliser.

Barnebarn Roger Lagast: 'Hvert år i den tidlige maj måned var der en pilgrimsrejse fra kirken Sint-Amandus i Uitkerke til vores kapel. Præsten gik foran, og folkene gik syngende og bedende bagved. Rundgangen skete omkring kapellet. Der løb der stadig en grøft fyldt med siv. Det var smukt. Der stod også et hvidmalet hegn foran kapellet, med bogstaverne A og M, Ave Maria. Efter processionen blev folk her, og spiste smørrebrød med hovedflade. Det var i den stald, vi havde gjort ren til lejligheden. Der var nok at lave! Vi gav også et glas øl til, for hvis vi ikke gav folk noget at spise og drikke, kom de ikke mere... Den sidste pilgrimsrejse fandt sted i 1982. Den i 1983 skulle have været en festlig udgave, med heste og vogn og musik, for det var præcis femoghalvtreds år siden, at kapellet blev bygget. Men den blev ikke afholdt, for hele dagen regnede det som styrtregn, uden ophold. Derefter tog ingen initiativet mere. Processionen døde en stille død.'

En interessant detalje er, at ‘De Sloepe’, navnet som kommunen senere gav til gården, refererer til den periode under krigen, da alt omkring gården blev oversvømmet. Tyskerne havde i året '43 sprøjtet slusen for at forhindre en eventuel invasion fra de allierede. ‘Vores gård stod med fødderne i vandet, og min far besluttede så bare at flytte op på loftet. Det varede et par uger. Også bagbenene stod under vand. Før køerne blev staldet hos Louwagie, stod de på oversvømmede enge. Her og der var der dog et stykke græs, der stadig stod over vand, og det søgte dyrene efter. Når køerne skulle malkes, havde min mor brug for en båd for at komme derhen, en liten båd. De kunne få en robåd fra Blankbergs redningstjeneste, og således paddlede hun flere gange om dagen til sine køer. I båden havde hun sin spand, sin lille klapstol og vandflasken til at hælde mælken i.'

willem vandenameele