Sint-Pieterskirke Brugge

Ved krydset af to diger: den cirka 1200 anlagte dig, kaldet "Dulleweg" og den tidligere anlagte "Blankenbergse Dijk" var en landsbykerne opstået. Cirka 1210 bliver Sankt Peters sognet stiftet og Sankt Peters kirke bygget, viet til den hellige Peter.

På et gammelt billede af Zwin-området (1501, anonymt) ses en tre-navet kirke med tværskib og koretårn. Kirken er i slutningen af det 16. århundrede i forfald, muligvis under religiøse uroligheder i 1578-1584. Fra en rapport fra 1652 fremgår det, at kirken stadig ikke er genopbygget, kun det orienterede kor er blevet restaureret, kun væggene af skibet står tilbage.

Først i 1786 bliver kirken helt nybygget i en senklassicistisk stil, sandsynligvis efter design af den bruisiske arkitekt C.J. Bouaert. Kirken ændrer orientering, nu ligger koret mod vest og indgangen, ved Blankenbergse Steenweg, mod øst. Den en-navede kirke har to små korsarme og et let fremspringende tårn foran. Sakristiet ligger på sydsiden.

Den voksende befolkning gør en udvidelse af kirken nødvendig i 1845. I 1863 bliver klokketårnet hævet. I 1871 kommer der en døbefont på sydsiden af kirken efter design af arkitekt Pierre Buyck. I 1926 bliver der over indgangen opsat en ny statue af Sankt Peter.

Af den oprindelige bygning fra 1786 er det gamle murværk stadig synligt på facaden og tårnet.

Kirken har et enkelt interiør i senklassicistisk stil: Maleri fra det 17. århundrede med fremstillingen af: "Overgivelsen af nøglerne til Peter", "Krydsningen", "Kalvariet". Malerier af H. Dobbelaere (Brugge) fra 1855 med fremstillingen af: "Vor Frue til Himmelfart", "Sankt Peter", "Sankt Paulus". Hovedalter med hvidmarmoreret tabernakel fra 1892-1893 designet af L. Pick (Brugge) flankeret af to gipsengle fra 1854. Polykromeret korsvej fra 1852 i brændt ler. Helgenfigurer ved søjlerne fra 1873. I døbefonden: vægmalerier og marmor døbefont fra 1879, neogotisk, egebank fra 1897-1898 designet af C. Van Robays, stod oprindeligt i kirken. Orgel bygget af A.J. Berger i 1770 skulle stamme fra det tidligere kloster Sankt Andreas, sandsynligvis placeret i 1786, træmøbel fra 1797.

Kirkegården er indrammet med en dobbeltrække af lindetræer. På kirkegården står et antal vigtige gravmonumenter fra adelsfamilier og borgerskabet, der var bosat i Sankt Peter. Nogle gravplader fra det 18. og tidlige 19. århundrede er muret ind i kirkevæggen, gravsten, herunder i senklassicistisk og neogotisk stil.

Willem Vandenameele