Berlin-Karow

Berlin-Karow [ˈkaːʁoː] er en bydel i Berlin i distriktet Pankow. Karow blev første gang nævnt som en landsby i 1375. Ved sammenlægningen til Stor-Berlin i 1920 havde landkommune kun 949 indbyggere. Den har bevaret sin landsbykarakter trods aktiv bebyggelse i årene før Anden Verdenskrig frem til i dag. Gennem et stort, samlet nybyggerprojekt i den nordlige del af Karow steg befolkningstallet igen kraftigt. Karow er meget forskelligartet i sin befolkning og bosætningsstruktur, så en homogen bydel er endnu ikke opstået.

Der er endnu ikke fundet nogen arkæologiske spor fra den sene slaviske tid. Derfor antages det, at Karow opstod omkring 1230, måske allerede i slutningen af 1220'erne "ud af vild rod". Landsbyens kirke i Karow blev bygget omkring 1250. Den første skriftlige omtale daterer sig til 1244 indirekte gennem Fridericus de Kare. I kejser Karl IV’s landbog fra 1375 fremstår Kare med en gård samt 42 huder, heraf 4 præste- og 6 ridderhuder. Sidstnævnte var et len fra Markgreven af Brandenburg til Deren von der Groeben. De havde købt sig fri fra vasalpligten og havde videreoverdraget riddergården som afterlen til brødrene von Kare. Rådsfamilien fra Berlin var ikke adelig, men de havde "i Kare", kom "fra Kare". Markgreven tog kun vogntjenesten fra landsbyen, så adskillige godsejere indkrævede afgifter som hans lenherrer fra de resterende 32 huder. Senest i 1572 beholdt von Röbel til Buch riddergården med 41⁄2 huder.

Wikipedia