God Zichtau

Godset Zichtau er en godsgård i Zichtau, en bydel i hansestaden Gardelegen i den nordlige del af Sachsen-Anhalt. Omgivelserne præges af Hellbergen.
Godset Zichtau blev erhvervet omkring 1420 af Ludolf VI. von Alvensleben og forblev i familiens eje i over 400 år. Under trediveårskrigen mistede Zichtau sine indbyggere på grund af pest og blev ødelagt af kejserlige tropper. Under Busso XIII. von Alvensleben blev Godset Zichtau omkring 1630 genoprettet. I 1681 fandt der under Bussos sønner en opdeling sted i to riddegårde, den "Gamle Side" og den "Ny Side". I 1811 erhvervede kredsformand Johann Christian Solbrig den "Nye Side" og begyndte fra 1817 at genplante de helt affolkede Hellberge. Omkring 1820 anlagde han en i sin tid meget bemærket landskabspark med damme, parkveje, pavilloner, bænke og skulpturer ved godshuset, og han inkluderede også omgivelserne i sine landskabelige forbedringer. Dette omfattede "Fornøjelige vandreture" til Stakenberg og Waldhausberg med brede stier, der var omgivet af frugttræer, popler og unge birketræer, oprettelsen af udsigts- og hvilepunkter udstyret med borde, bænke, trætempel og små huse, samt tre fiske damme, hvoraf en, der i 1969 blev omdannet til en skovbad, er bevaret indtil i dag. Med salget af Solbrigs arvinger til hertug-Anhalt Köthens statsminister Gustav Albert von Goßler blev de to godser genforenet i 1853. Parken nær huset blev også plejet af familien von Goßler, men de landskabelige forbedringer, Solbrig havde lavet omkring godset, gik dog mere og mere tabt efter 1945. Efter 1945 blev Godset Zichtau anvendt som et frøproduktionsanlæg med uddannelsessted i forbindelse med jordreformen, senere af et landbrugsproduktionskooperativ. Den bygningsmæssige tilstand for godset forværredes efter 1990, og landskabsparken blev vildvoksende.

Wikipedia