Gamle Museum

Det Gamle Museum ved Lustgarten i Berlins bydel Mitte tilhører bygningsensemblet på Museumsøen og dermed UNESCOs verdensarv. Bygget på ordre af kong Friedrich Wilhelm III. fra 1825–1830 af Karl Friedrich Schinkel, regnes det for et af hovedværkerne inden for tysk klassicisme. Det er omgivet af Berlins Domkirke mod øst, det genopbyggede Berlins Slot mod syd og Zeughaus mod vest. I øjeblikket huser Det Gamle Museum antiksamlingen og en del af møntkabinettet.
I det tidlige 19. århundrede blev borgerskabet i Tyskland stadig mere selvsikkert. Idéen begyndte at vinde frem om at gøre de kunstsamlinger, som var lukket for offentligheden, tilgængelige for alle borgere. Den brede befolkning skulle have mulighed for en omfattende kulturel uddannelse. Den preussiske kong Friedrich Wilhelm III. delte dette Humboldt'ske uddannelsesideal. I 1815 erhvervede kongen dele af samlingen Giustiniani og i 1821 samlingen fra Edward Solly og udviklede de første overvejelser om udvidelsen af Marstall eller Kunstakademiet Unter den Linden. Til sidst gav han Karl Friedrich Schinkel til opgave at planlægge en ny bygning til kongens kunstsamlinger. Den kommission, der var ansvarlig for konceptet til den nye museumsbygning, og som blev udnævnt af kongen og ledet af Wilhelm von Humboldt, besluttede kun at udstille høj kunst der. Efter datidens forståelse betød det, at etnografiske, præhistoriske og kunstskatte udgravet i Mellemøsten ikke blev inkluderet; de blev for en tid hovedsageligt anbragt på Schloss Monbijou.

Wikipedia