Helgoland

Den berømte videnskabsmand Werner Heisenberg led af høfeber. Han kom hertil til Helgoland i slutningen af maj 1925 for at undslippe blomsterne og markerne.

I foråret 1925, mens han arbejdede på problemet med hydrogenets spektrallinjer i Göttingen, blev Heisenberg ramt af et ekstremt alvorligt anfald af høfeber; hans ansigt var så meget hævet, at hans udlejer troede, han var blevet involveret i en slåskamp.

Den 6. og 7. juni 1925 fik han ferie fra Max Born og rejste til Helgoland, som er kendt for at være næsten trælløs, blæsende og derfor praktisk talt pollenfri, i håbet om endelig at finde fred og restitution der.

I denne tid gjorde han også hurtige fremskridt inden for kvanteteori. Angiveligt afsluttede han de sidste beregninger til sin energimatrix klokken tre om morgenen. Til dette skrev han: „Jeg var for ophidset til at sove og begyndte ved daggry min vej til øens sydspids, hvor jeg allerede var fristet til at bestige en klippe, der stak op af havet. Jeg gjorde dette uden større vanskeligheder og ventede på solopgangen.“ Jeg spekulerer på, om Werner Heisenberg ikke henviste til den berømte klippe „Lange Anna“, hvis bestigning i dag er forbudt. Denne ligger dog mod nord på øen. Eller måske blev han citeret forkert.

Dromos