Münchens Räterepublik

Den Münchenske eller Bayeriske Räterepublik blev udråbt den 7. april 1919 og repræsenterede det cirka fire uger lange forsøg på at etablere en socialistisk Räterepublik i den fristatslige Bayern, der var blevet grundlagt fem måneder tidligere.

Udråbningen af den bayerske fristat fandt sted i kølvandet på Novemberrevolutionen, som var startet i begyndelsen af november 1918 i forbindelse med afslutningen på Første Verdenskrig og havde omfattet hele Det Tyske Rige. Efter den bayerske konge var i slutningen af 1918 også alle andre monarker og regerende fyrster i de tyske delstater, herunder den tyske kejser Wilhelm II, flygtet eller blevet styrtet. Næsten overalt i Tyskland, også i Bayern, var der blevet dannet revolutionære arbejder- og soldatråd. Som følge af denne revolution opstod der konfrontationer, hvor en koalition bestående af repræsentanter fra et parlamentarisk politisk system, antidemokratisk sindede frikorps og nationalkonservativt prægede Reichswehr-tropper blodigt nedkæmpede modstanden fra den socialistisk orienterede Räterepublik og derved nedlagde de rådstrukturer, der var opstået som følge af Novemberrevolutionen. Landsdækkende blev der efter den militære nedkæmpelse af rådbevægelserne af frikorpsene i Rheinland-Westfalen, Bremen, Mellemeuropa og Berlin og til slut i Bayern i slutningen af juli med vedtagelsen af Weimar-forfatningen skabt parlamentariske statsstrukturer som grundlag for den cirka 13 år lange Weimarrepublik i Tyskland.

Wikipedia