Blodbadet i Abbeville

Blodbadet i Abbeville var en hændelse den 20. maj 1940, i begyndelsen af Anden Verdenskrig, i den franske by Abbeville. Ved den tyske invasion havde de belgiske myndigheder mellem den 10. og 15. maj anholdt en række mistænkte på ordre fra rektor Walter Ganshof van der Meersch. "Det er klart, at man har handlet meget uansvarligt og vilkårligt ved anholdelserne. De har bare hentet nogle mennesker: af hævn, af jalousi, på grund af deres politiske overbevisninger, deres jødiske ophav eller på grund af deres udenlandske nationalitet," ifølge overlevende Gaby Warris. Disse administrativt internerede blev indespærret i 't Pandreitje, dengang fængslet i Brugge. Blandt dem var blandt andre Joris van Severen og Léon Degrelle. På trods af forgæves forsøg fra venlige parlamentsmedlemmer på at få Van Severen løsladt, blev han sammen med Degrelle og 77 andre deporteret til Frankrig den 15. maj 1940. I modsætning til de andre mistænkte, der blev ført bort med "spøgelsestog", blev denne blandede gruppe transporteret i tre busser via Oostende til Dunkerque, hvor Degrelle blev taget ud af gruppen. I studiet 'Dossier Abbeville' bliver baggrunden for alle 'mistænkte' personer beskrevet indgående. Blandt de 21 belgiere var også Rexist René Wéry, Verdinaso-medlem Jan Rijckoort og VNV'er Van Gijsegem. Gruppen omfattede også 18 jøder, fjorten tyskere, et antal belgiske kommunister, italienske antifascister og to belgiere, der arbejdede for den tyske Abwehr.

Wikipedia