Park Gardino Scotto - Pisa

Giardino Scotto repræsenterer den nyeste anvendelse af et område i Pisa, som konstant har ændret sig, som beviserne fra de seneste arkæologiske udgravninger, der er blevet udført her, viser. Området har sandsynligvis været delvist beboet allerede i romertiden, da det grænser op til ruten for Via Aemilia Scauri. I det tidlige middelalder blev det forladt og blev i 1095 udvalgt til grundlæggelsen af St.-Andreas-kirken i Chinzica. I det 13. århundrede udmærkede det sig som et håndværkerområde, der var forbundet med fremstillingen af keramik, derfor det middelalderske navn Baractularia, mens der i det 14. århundrede blev opført en række fabrikker til støbning af bronzeklokker, en aktivitet, som de pisanske mestre var fremragende til.
I det 15. århundrede, efter erobringen af byen, besluttede florentinerne at bygge en befæstet fæstning (1440-75), der blev designet i samarbejde med Brunelleschi og som skulle tilbageholde borgerne fra Pisa. Ved byggeriet, hvor de to halvcirkelformede tårne og stenmuren med skanser på vestside er bevaret, blev en del af den middelalderlige bymur genbrugt og det allerede eksisterende kvarter blev helt ødelagt.
I 1495 ødelagde de oprørske pisanske borgere fæstningen delvist; mellem 1509 og 1512, efter den anden florentinske erobring, brugte Antonio da Sangallo en del af den tidligere fæstning og byggede en ny stjerneformet fæstning i syd, der stadig er synlig fra Piazza Guerrazzi, samt en bastion ved Arno.
Fæstningen blev nedrevet i 1785, og på stedet for bastionen blev der opført en adelsgård, der snart blev ejet af Domenico Scotto, som den blev opkaldt efter, der brugte området bag fæstningen som privat have. Da paladset i 1936 blev til Regia Questura (hovedkvarteret for den kongelige police), blev parken givet som gave til borgerne af de sidste arvinger.

Willem Vandenameele