Oostburg

Oostburg 1605

Da Alexander Farnese, den senere hertug af Parma, i 1583 generobrer Oostburg for den spanske konge, har byen endnu ingen forsvarsanlæg. Oostburg lider alvorligt under de oversvømmelser, der er forårsaget af brud på dæmningerne, der skulle stoppe Parmas fremmarch. Omegnen omkring Oostburg er blevet til et øde marskland, hvor ebbe og flod gør deres indflydelse gældende, og også selve byen forbliver ikke uberørt. Ulve fra omegnen kommer til landsbyens torv for at drikke fra den (fyldt med søvand) brønd.

I 1604 erobrer prins Maurits Oostburg, og året efter omdannes Oostburg til en fæstning. På byens sydside, hvor det oversvømmede Casembrootsegat munder ud i Brugse Vaart, opføres skansen Frederik Hendrik. Lidt nordligere langs Casembrootsegat rejser skansen Slikkenburg sig. Mellem de to skanser blev der anlagt en vold med en grav på øst-siden. Dette beskyttede Oostburg mod angreb over land fra øst.

I 1615 blev det oversvømmede område nordvest for Oostburg opdyrket. Dette gjorde det nødvendigt at beskytte byen også på denne side. Mellem skansene Frederik Hendrik og Slikkenburg blev der opført en vold med tre bastioner, der i en bue indkapslede en del af byen. En del af byen med Sankt Bavokerk lå uden for voldene.

Efter Trediveårskrigen blev vedligeholdelsen af fæstningen forsømt. I 1672 blev der påbegyndt nedrivning af forsvarsanlæggene. Rester af forsvarsanlæggene kunne stadig ses ind i det 20. århundrede, men anlæggelsen af den nye vej til Breskens, udjævningsarbejder til landbrugets fordel og genopbygningsarbejde efter Anden Verdenskrig har næsten udvisket alle spor. En del af gravene omkring den nordlige bastion er stadig til stede.

Bomoto