Belmonte Arboretum

Belmonte Arboretum er en botanisk have i Wageningen. Det var længe et gods. I 1951 blev godset overdraget til den daværende Landbrugshøjskole i Wageningen, som indrettede området som arboretum. Indtil august 2009 blev træhaven drevet videnskabeligt. Store dele af landbrugsjordene på Wageningse Berg var i det 17. århundrede ejet af Lubbert Adolph Torck. Gennem Frans Godert van Lynden van Hemmen kom en del af dette område i 1834 ved arv i besiddelse af hans svigersøn Thierry Juste baron De Constant Rebecque de Villars, efterkommer af den hollandske gren af den adelige familie De Constant Rebecque. Han byggede omkring 1845 en villa i italiensk stil med en spektakulær udsigt over Nederrijn. De Constant Rebecque de Villars gav den 17 hektar store ejendom navnet Belmonte og lod det indrette som et gods. Området bestod oprindeligt af død ved, landbrugsjord og havebrug. Området blev omformet af landskabsarkitekten Jan David Zocher til en park i den på den tid almindelige engelske landskabsstil. Halvvejs op ad skråningen kom en berceau. Ejendommene strakte sig mod vest over Holleweg. Her blev der nær resterne af en gammel kapel indrettet et gravmonument. I den østlige del kom alléerne, og død vedforvaltningen blev omdannet til almindelig skovforvaltning. Til landejendommen hørte en tehus og en staldbygning. I mange år boede baroner og baronesser på godset, indtil det i 1936 blev solgt til Het Geldersch Landschap og kommunen Wageningen. Kommunen anlagde på den købte grund, efter et design af Jan Bijhouwer, Westbergweg.

Wikipedia