Mindet centrum Westerbork

Westerbork blev bygget i 1939 som flygtningelejr, men blev snart et gennemgangslejr, et Durchgangslager. I perioden 1942-1945 passerede her hundrede tusinde jøder og nogle dusin modstandsfolk på vej mod døden. På det sidste af de 93 tog, der forlod til udryddelseslejrene i Auschwitz-Birkenau, Sobibor og Bergen-Belsen, sad også en Anne Frank. I sin kendte dagbog Het Achterhuis skriver hun om Westerbork blandt andet dette: "Vore mange jødiske bekendte bliver taget i grupper. Gestapo behandler disse mennesker slet ikke skånsomt, de bliver simpelthen sendt i kvægehængere til Westerbork, den store jødel lejr i Drente. (...) Westerbork må være frygteligt. Folk får næsten ikke noget at spise, for slet ikke at tale om drikke. Der er kun en time om dagen vand og én toilet og én vaskemaskine til et par tusinde mennesker. (...) Hvis det er så slemt i Holland, hvordan skal de så leve i de fjerne og barbariske egne, hvor de sendes hen? Vi antager, at de fleste bliver myrdet. (...) Westerbork var en verden af yderpunkter. Den eneste funktion var deportation. For at nære den falske illusion var der skoler for børnene og et stort hospital. Der var sport og leg, ja selv koncerter og kabaret. Bemærkelsesværdigt meget er bevaret, herunder unikke filmklip fra 1944, hundreder af billeder, tegninger, breve, dagbøger, og diverse personlige ejendele. Alle disse ting kan ses i Mindecenteret Kamp Westerbork.

Lannoo