Sint-Adelbertabdij

Sint-Adelbertabbediet er et benediktinerkloster i Egmond-Binnen. Resterne af den hellige Adelbert af Egmond hviler under alteret i klosterkirken. Også de vestfrisiske grever Dirk II, Aarnout, Dirk III, Dirk IV, Dirk V, Floris I og den hollandske greve Floris II blev begravet der.

Sint-Adelbertabbediet er den ældste abbedi i Holland, grundlagt i begyndelsen af det 10. århundrede af greve Dirk I af Vestfrisland som et trækloster for nonner. Dirk I gav nonneklosteret ejendommerne fra den nærliggende kirke, som han havde fået den 15. juni 922 fra den vestfrankiske konge Karl den Enkle til hjælp mod oprørske vasaller. Dirk I lod Adelberts lig grave op fra kirken i Egmond og genbegrave det i nonneklosteret. Ifølge Vita S. Adelberti skulle Adelbert selv have pålagt nonnen Wulfsit dette. Abbediet udviklede sig i middelalderen til et vigtigt religiøst og kulturelt centrum i Vestfrisland og senere i Holland, med et omfattende bibliotek. Det adelske hus Egmont stammer fra abbeyens advocati. Grev Dirk II lod det trækloster for nonner blive erstattet af en stenkonstruktion og kaldte munke fra den reformerede St. Peters Abbedi i Gent. Grevinde Petronilla af Sachsen lod efter sin mands Floris II død i 1121 bygningen nedrive og erstatte den med en meget større kirke. Hun gjorde sin kapellan Ascellinus til abbed. I 1129 var det dog nødvendigt at erstatte denne abbed med Wouter fra St. Peters Abbedi i Gent, som måtte tage hånd om forholdene. I 1143 blev hovedalteret i den nye klosterkirke viet af biskoppen af Utrecht, i nærværelse af greve Dirk VI og hans hustru, grevinde Sophia.

Wikipedia