Diestiansk jernsandsten i Klokkekulen

Du ville ikke forvente det, men her i de sandede Kempen blev natursten udvundet, den såkaldte Diestianske jernsandsten. Denne rustbrune sten kan let findes i historiske bygninger som landsbykirkerne. Stenen blev dannet for flere millioner år siden, da havet her afsatte jernholdig sand. Efter havets tilbagetrækning blev bankerne af jernsandsten dannet. Disse jernbanker forekom ikke jævnt overalt. Regn og vind sørgede for, at jorden nær jernbankerne blev skyllet væk, men ikke jernbankerne. De forblev som bakker tydeligt synlige i landskabet. Molenberg her er en af dem, men også Kapittelberg i nærheden er en bakke af jernsandsten. Den skakt, hvor vi står, var et stenbrud. Kun når man havde brug for materiale til at opføre eller reparere en bygning, blev stenene hugget fri. Denne aktivitet var altid midlertidig og havde et konkret formål. Således kunne disse brud nogle gange ligge ubenyttede i årevis.
Stenen blev ikke så ofte eksporteret til andre regioner. Hvis det skete, f.eks. mod Antwerpen, blev stenene transporteret langs vandet, over Nete.

Hvor kommer navnet 'Klokkenkuil' fra?
Under den franske regeringsperiode røvede franskmændene klokkerne fra kirkerne. Briganderne brugte under Bondekrigen klokkelyd til at kalde oprørerne. En sådan handling ville den franske administration i fremtiden forhindre. Men også sølvet fra klokkerne, klokkegodset, kunne bruges til at smede kanoner. Legenden siger, at lokale beboere begravede klokkerne fra kirkerne her og gemte dem for franskmændene. Dette var historien, som lærerne fra Herselt fortalte til skolebørnene, men i virkeligheden er forklaringen mindre heltemodig og mere en fortælling om hårdt arbejde. For at køre de tungt lastede trillebører med stykker af jernsandsten ud af skakten måtte arbejderne køre i en stor bue op ad skråningen af skakten. Således blev klokkeformen skabt.

Jan Rymenams