Werth

Allerede omkring 1260 var der i Werth en ridderfamilie, der kaldte sig „von Werth“. Ud fra en skriftlig omtale af en ridder i Werth kan man ikke entydigt konkludere om eksistensen af stedet eller borganlægget. Men borgen Werth, der første gang nævnes omkring 1318, må allerede omkring 1260 have været boligen for ridderfamilien „von Werth“. Ridderne fra Werth var trofaste tilhængere af biskoppen af Münster, og fra ham modtog de en smal strækning af land ved den højre bred af Alte Issel som len. Ved siden af borgen Werth opstod der som også andetsteds hurtigt en bosætning af håndværkere og købmænd, der sikrede handlen fra Münsterland med den vigtige Isselovergang som handelsvej til den nedre Niederrhein. Mod slutningen af det 13. århundrede uddøde ridderfamilien. Den sidste bærer af navnet „von Werth“ var ridder Heinrich, der skriftligt blev nævnt i 1276. Hans datter Jutta bragte herredømmet Werth med ind i sit ægteskab, hun giftede sig med ridder Heinrich von Leck. Familiens våbenskjold „Leck“ var den stående løve med delt hale, som i århundreder kunne findes i seglet for byen Werth indtil 1975. Endnu i dag, i 2006, bæres dette våbenskjold i den lokale forening Werth, grundlagt 1986, på brevpapiret. I 1422 kom Johann von Culemborg til Werth og gav stedet „Culemborgske byret“ i 1426. Denne bygrundlægger døde i 1452 og hans søn Gerhard overtog Werth. Gerhards søn Jasper døde derefter i 1504 uden mandlige arvinger, hvorefter herredømmet med datteren Anna gik til slægten von Pallandt.

Wikipedia