Via Sacra Radpilgrimsrute fra Zittau til Cunewalde

Zittau blev i 1255 hævet til by af den bøhmiske konge Ottokar II og blev særlig fremmet som en brohoved nord for grænsebjergene. Gennem øl-eksport samt handel med klæder og lærred opnåede byen betydelig rigdom, så den i det 17. og 18. århundrede endda kunne måle sig med Leipzig. I Seksbyforbundet bar den tilnavnet "den rige". Dette er der stadig et pust af i bybilledet, selvom byens kasse ikke længere rummer meget. Ideen om Via Sacra stammer herfra på grund af de nu berømte to fastetæpper, der strækker sig langt ud over Tyskland. Det unikke 8,20 m høje og 6,80 m brede fasteteppe fra 1472 - præsenteret i verdens største museumsudstilling - kan beundres i museet "Kirche zum heiligen Kreuz". Det andet tæppe, som kun kan kaldes "lille" i sammenligning med det store, er udstillet på Kulturhistorisk Museum Franziskanerkloster. Den i klosterkirken præsenterede epitafiumsamling kan også betragtes som unik.