Iglesia de San Marcos - Sevilla

Kirken San Marcos ligger på Calle San Luis, hovedgaden i den romerske by, som senere ville blive hovedgaden i det islamiske Sevilla.

Fundamentet til denne kirke går tilbage til "Repartimiento", der blev udført af kong Fernando III El Santo efter indtagelsen af byen i 1248, på stedet for en gammel islamisk moske, hvis minaret stadig er bevaret. På grund af konflikterne mellem hertughusene Medina Sidonia og Arcos blev kirken nedbrændt og genopbygget i 1478. I 1911 blev kirken erklæret som en filial af sognekirken San Julián og senere som en ny uafhængig menighed.

Den 18. juli 1936 blev kirken nedbrændt og blevet plyndret og alt møblement forsvandt. De arkitektoniske træk svarer til de generelle kendetegn ved 14. århundredes sognkirker i gotisk-Mudejar stil, og det er en af de mindst transformerede kirker i denne gruppe. Kirkens interiør, med helt hvide vægge, er næsten fri for tilføjede dekorationer, hvilket fremhæver skønheden ved de konstruktive elementer endnu bedre.

Tårnet er også meget vigtigt, med en meget slank kvadratisk grundplan, placeret på facaden. Udefra har det dobbelte vinduer indrammet af alfiz og dekoreret med sebka-paneler, svarende til dem i andre kirketårne, som Omnium Sanctorum og Giralda selv i katedralen i Sevilla. Det svarer til minaretten fra den gamle moske, der stod på dette sted før selve kirken. Dette tårn blev restaureret i 1916 af den sevillianske arkitekt Aníbal González.

Willem Vandenameele