Sint-Dontauspark. Forbudt: "at hindre vandrerne i nogen leg ..."

Udvidelsen af parken begyndte med købet af de fire arbejderhuse og huset Den Horen, her bagved i Vlamingestraat. Deres haver udgjorde et generende hjørne i parken. I 1861 blev de købt af byen, og der blev rejst en mur tværs gennem haverne. Haverne tilhørte nu parken, og husene blev udlejet.

I 1865 blev baghaven til College van de Hoge Heuvel erhvervet. Denne var på det tidspunkt ejet af rektor for kollegiet. Haven havde dermed en udgang til Vlamingerne. Byens mur, som grænsede til den nordlige side af grunden, måtte han nedrive. Skytteforeningen havde derimod stadig en udgang langs bymuren til Naamsestraat. Ved et bytte opgav byen og foreningen den udgang, men fik grunden ved Vlamingestraat. I dag ser vi her en legeplads.

Børn skulle altid være under opsyn. De måtte ikke kaste med sten og ’give sig hen til nogen lege, der kunne forhindre gående, såsom bold, reb og sommerfuglespil [drage], … osv.’. Forældrene var ansvarlige for børnene, og de kunne få bøder ved overtrædelse.

I 1926 kom et første legeområde for mindre børn ved siden af det tidligere atheneum. Den første bylegeplads – en lille, omkrattet græsmark, hvor børn kunne ’grave huller’ og ’lege i jorden’ – ville først blive anlagt i 1927. I 1978 blev det til en legeby med legeudstyr.

Jan Rymenams