Sint-Niklaaskirken - Eupen

Den katolske menigheds- og dekanatskirke blev bygget mellem 1721-1729 i renæssancestil efter et design af arkitekten Mefferdatis fra Aachen.

Den nederste del af det sydlige tårn er et levn fra en gotisk kirke fra det 12. århundrede; det er en af de ældste bygninger i Eupen. Indretningen er i barokstil fra Aachen og Liège. Den tre-nave hallkirke er imponerende i sin rummelighed og den værdifulde indretning.

Det barokke højalter blev givet af borgerne i Eupen, hovedsageligt uldhandlerne, og blev til mellem 1740 og 1744 efter et design af arkitekten fra Aachen, Johann Joseph Couven.
Højalteret viser en ekstraordinært godt udarbejdet ikonografi: træskårne relieffer af de tolv apostle på seks søjler; i midten billeder af Sankt Nikolaj og Sankt Lambertus; ovenfor Treenigheden: Kristus med korset, Gud Fader, ved deres fødder jordkloden og som kronende afslutning Helligånden i form af en due i en strålekappe.

Kommunionsbænken stammer fra året 1740 og er siden ombygningen i 1980 delt i to ved midtergangen og adskiller kirkerummet fra alterrummet. Bænken er et af de mest værdifulde stykker i kirken og består af rammer i sort marmor, besat med 12 guldkobber-relieffer og fyldt med 48 små guldkobber-søjler.
Seks af de såkaldte balustre blev ved renoveringen brugt til soklen af den nye alter. De bærer en plade af sort mørk marmor på cirka 750 kg. 

De to sidealtare er ligeledes barok og stemmer i stil og udførelse overens med højalteret. Statuerne stammer fra det 19. århundrede; til højre ser vi Maria-Beskeden og til venstre den Hellige Maria med sin mor, den Hellige Anna.

Prædikestolen, der blev bygget omkring 1730 er et af de ældste kunstværker i kirken. Den er udsmykket med billeder af Kristus den Frelser, Maria Guds Moder og den Hellige Joseph.
Bagvæggen er udstyret med et fladrelief af Sankt Nikolaj og leder til det såkaldte klangbord, der er kronet med en figur af den velsignende Fader Gud på jordkloden. I bunden af klangbordet hænger Helligåndens due i en strålekappe. Rækværket på prædikestoltrappen begejstrer med sit åbne træsnit.

I perioden mellem 1730 og 1850 blev der i alt 84 kirke bænke i samme stil af egetræ fabrikeret. Opgaven med at lave dem og finansieringen af dem skete delvist af bystyret og delvist af indflydelsesrige borgere. Om nødvendigt kunne de konstant lejes. Lejerne og giverne fik derefter deres navn udskåret i træet; således får vi i dag et billede af de daværende notabeler i byen.

Det kolossale kuppelformede korshvælv bæres af fjorten søjler.

I år 1771 blev der bygget de smukke skriftemål, der er udsmykket med rococo-træsnit . De blev udført af mester snedkere fra Eupen. Ved de to forreste ses over toppen våbenmærkerne fra giverne.

Det første store orgel blev bygget mellem 1760 og 1763. I de følgende år blev orglet gentagne gange renoveret, restaureret og videre teknisk udvidet, sidst i 1966. Det nuværende orgel i Sankt Nikolaj kirke har stort set intet mere til fælles med det oprindelige orgel.

willem vandenameele