Grænsepæle-ruten

Fra den store luxembourgiske motorvej til den lille skovvej

Den store middelalderlige vejforbindelse fra Luxembourg over Stavelot til Liège ("Den store vej fra Luxembourg") gik stadig i det 19. århundrede fra Schmiede via Commanster, Mauvaises Pierres og Poteau og videre til Stavelot og Liège. Denne vej var på tidspunktet for det gamle regime og den franske periode (1795-1815) en meget vigtig forbindelse. Den blev anset for at være den hurtigste forbindelse mellem Luxembourg og Liège. Den var kun en ubelagt, cirka 8 til 12 meter bred vej gennem et hedelandskab, som ændrede sig alt efter vejret. Derfor blev den gjort bredere af godsvognene, når den var ufremkommelig på grund af dybe spor.

Forfald af vejforbindelsen
Fra midten af det 19. århundrede blev stien mindre vigtig. Bygningen af "motorveje" fra 1840, der gik gennem dalen, flyttede trafikken. Disse veje blev vedligeholdt - i modsætning til "den store vej", der med sine dybe spor næppe var farbar i dårligt vejr.

Hvor at hvile?
Langs denne vigtige vejforbindelse opstod rastepladser (Mauvaises Pierres, Mon Legros, Mon Mâfa), hvor mennesker og dyr kunne få en pause fra rejsens anstrengelser, og hvor trækdyrene kunne blive udskiftet. Udover nogle skråninger - især fra Poteau til begge sider - gjaldt det om at bane sig vej med besværlige og ofte tungt belastede fragtvogne gennem et mosset terræn. Der blev primært transporteret egetræsbark til garverierne i Stavelot og Malmedy. Dette læder og andre dagligdags varer blev transporteret til de større byer. Også vogne kørte over denne vej.

Kilde: informationsskilt langs vejen

Eddy&Rita