Slaget ved Cerignola

Slaget ved Cerignola den 28. april 1503 var det første slag, hvor infanteriets skydevåben bestemte den fulde forløb og udfald. For at kunne imødegå en fransk invasion af Syditalien måtte den spanske kommandant Gonzalo Fernandez de Cordoba konfrontere franskmændene. Hans hær var næsten halvdelen af franskmændenes. Han opstillede sin hær på en skråning, lige overfor den franske kavalleri og de schweiziske pikeniere. Dette var en god position, da hans harquebus-skytter blev beskyttet af en jordvold med en grav og han placerede sine pikeniere i ryggen på dem. Franskmændene og schweizerne mente dog, at et frontalangreb hurtigt ville overvælde de spanske linjer. Deres angreb gik i stå ved gravens højde, som de ikke straks kunne komme over. For de godt opstillede spaniere var det derfor ikke svært at forårsage et virkelig blodbad blandt de franske tropper. Det var her, den franske leder Ludvig af Nevers blev dræbt. Fernandez ventede på det rette øjeblik og beordrede derefter sine pikeniere og kavalleri til at gå i modangreb. Franskmændene og schweizerne var endnu ikke kommet sig over deres eget angreb, og efter en relativt kort tidsperiode var Spaniens sejr en kendsgerning. Slaget havde bevist, at den spanske Tercio med harquebus-skytter var mere effektiv end den franske opstilling med bueskytter.

Wikipedia