Didaktisk Gevellitteratur

Tusind takk som har været intelligens restaureret ville give vores by et udseende af originalitet, som mange byer ville være glade for at eje. (Prosper Claeys, 1907)
En gåtur langs denne “lille monumentale kunst” (Lode Hoste) fører os fra rådhuset til Vrijdagmarkt, Wolfstraat, Penitentenstraat, Baudelostraat og Ottogracht. Den nyeste facadeskrift blev først anbragt i 2000, den ældste stammer fra det femtende århundrede og stod på facaden af rådhuset som et eksempel på godt styre og retspleje. Udover symbolske skulpturer og malerier kunne specifikke byprivilegier jo også blive udtrykt for et bredt publikum i en præcist budskab, som det vidt udbredte rådsgedigte, “Hoemen ene stat regeren sal” (14. århundrede), tilskrevet Jan van Boendale. I Gent understregede denne tekst på facaden af rådhuset også udtrykkeligt magten hos borgmestrene. Forholdet mellem Gent bystyre og den franske konge var siden fremkomsten af de flamske byer i det tolvte-trettende århundrede blevet forstyrret mange gange. Således forsøgte den franske konge at få den såkaldte XXXIX (= borgmesterbank) under kontrol med en oversvømmelse af forordninger (og til sidst endda afsætte dem). Fra Gents side var der talrige klager fra borgere til Parlement de Paris, og der var offentliggørelsen af Gents ret i 1297. Dette anspændte forhold varede også ind i det 15. århundrede.