Statue af Jan Breydel og Pieter de Coninck

Dette er statuen af Jan Breydel og Pieter de Coninck, de to lokale folkehelte, der i 1302 spillede en stor rolle i det flamske modstand mod den franske konge, med Guldsporer-slaget som følge.

Statuen blev opført i 1887, perioden for den historiske romantisme. På grund af spændingerne mellem det flamsk-sindede Breydelkomité og den fransktalende byregering er statuen blevet indviet to gange: den 11. juli 1887 og mellem den 14. og 22. august 1887.

I århundreder har der været diskussion blandt historikere om identifikationen af den ægte Jan Breydel. Der levede nemlig, i begyndelsen af det 14. århundrede, mindst fem personer med samme navn i Brugge. Der er især to, som man har overvejet som helten fra 1302. Jan Breydel kommer fra en familie af slagtere; Pieter de Coninck fra en familie af vævere.

Monumentet henviser både til Bruges Metten og til guldsporeslaget.

Muligvis ledede Breydel sammen med Pieter de Coninck Bruges Metten (den, der ikke kunne sige "skjold og ven", blev anset for at være fransktalende og blev dræbt eller fængslet), et oprør mod Filip IV den Skønne, der førte til Guldsporer-slaget, selvom dette for begge er tvivlsomt. To uger før var Pieter de Coninck blevet truet med døden af nogle bruggere og måtte flygte til Zeeland. Han kom først tilbage, sammen med Willem van Gulik, den 23. maj 1302, altså efter Bruges Metten den 18. maj, og blev så triumferende modtaget i Brugge. For Jan Breydel var der i krønikerne om hændelsen ikke noget omtale.

Willem Vandenameele