Kluisbergen og dens skove

Vandring langs knudepunkter fra Kwaremont. Fra Kwaremont vandrer du med en nordlig bue mod Beiaardskoven og Fontænskoven. Derefter mod Kalkovneskoven og Feelbos, videre til Kluisbos. Vandrer gennem Kluisbos fra øst til vest og vend tilbage via en sløjfe og forlad skoven i nordlig retning. Vandrer derefter tilbage til Kwaremont og starten.

Knudepunkter: 69-70-65-20-16-38-18-39-12-11-17-40-46-19-43-9-52-76-53-8-7-2-8-53-76-22-21-37

Kwaremont

Den lille landsby Kwaremont findes i den belgiske provins Østflandern i de flamske Ardenner. Landsbyen skylder sin berømmelse hovedsageligt til bakken, den Gamle Kwaremont. Landsbyen Kwaremont har fået sit navn fra den gallo-romerske betegnelse for bakken, hvor landsbyen er bygget. Denne kaldte bakken, det firkantede bjerg. Den vigtigste seværdighed i landsbyen er Sankt Amaduskirken. Landsbyen skyder sin nationale berømmelse til den med brosten belagte bakke den “Gamle Kwaremont”. Under Ronde van Vlaanderen har den Gamle Kwaremont i flere år været afgørende for løbet.

Beiaardskov og Fontænskov

Beiaardskov og Fontænskov ligger i et typisk flamsk Ardennerlandskab med kuperede bakker, dybt nedskårne dalstræk og forbløffede bakketoppe. I skoven springer en kilde op. Beiaardskov og Fontænskov er to skovreservater (Beiaardskov og Fontænskov) i de flamske Ardenner i Sydøstflandern (Belgien). Beiaardskov og Fontænskov er 15 ha store og forvaltes som skovreservater af den flamske offentlige myndighed, Agenturet for Natur og Skov, og af Natuurpunt. Reservaterne ligger inden for grænserne af kommunen Kluisbergen, er europæisk anerkendte Natura 2000-områder (Skovene i de flamske Ardenner og andre sydflamske skove) og er en del af det flamske Økologiske Netværk.

Kalkovneskov og Feelbos

Kalkoven er et mini-naturområde (1,28 ha), der forvaltes af Natuurpunkt De Flamske Ardenner.

Feelbos er et skovområde i de flamske Ardenner i Sydøstflandern. Feelbos strækker sig over 11,76 ha og forvaltes af en privat ejer. Det kuperede løvskov ligger inden for grænserne af kommunen Kluisbergen. Feelbos er et reliefrigt kildeområde domineret af aske, beech og canadisk poppel. Den biologiske værdiændringskort beskriver Feelbos som meget værdifuld, og dens nordlige forkant som værdifuld. I den veludviklede urtebund vokser bitter kvarterskog, kæmpe hestehale og forårsblomster som vild hyacint, skovanemone og lille magerbælg. Feelbos er et europæisk anerkendt Natura 2000-område og er en del af det Flamske Økologiske Netværk.

Kluisbos

Kluisbos er et naturområde (delvist domæneskov, delvist offentlig skov, delvist skovreservat (Pensemont/Doveleenbos)) i de flamske Ardenner i Sydøstflandern og Pays des Collines i Hainaut (Belgien). Skovområdet er cirka 300 hektar stort. Den flamske del er 200 hektar stort og ligger inden for grænserne af kommunen Kluisbergen (delforladene Ruien og Kwaremont). Den walonske del (Bois de l'Enclus) er 100 hektar stort og ligger inden for grænserne af delene: Rozenaken, Orroir og Amougies i området Pays des Collines. Den flamske del af skoven forvaltes af den offentlige myndighed Agenturet for Natur og Skov. Skoven er anerkendt som et europæisk Natura 2000-område som en del af Skovene i de flamske Ardenner og andre sydflamske skove (BE230007) og er en del af det flamske Økologiske Netværk. Bois de l'Enclus på den Hainaut side er europæisk beskyttet som del af Natura 2000-område 'Pays des Collines'.

Kluisbos er en reliefrig skov og ligger på skråningerne af klippen Kluisberg. I Kluisbos står "Peetje og Meetje". Dette er to store stenblokke, der danner fodstykket af en dolmen, et ofringsbord for de keltiske druider. Ved Vierschaar blev der bedømt i tiden for Karl den Store. I skoven findes der også en gravhøj. Kærlighedens kilde er et af de steder i skoven, hvor kildevand dukker op. En anden seværdighed er Tårnet. Her skulle skovguerriljaen tidligere have talt til folket for at konvertere dem til protestantismen. Katholikkerne jagede heftigt disse skovguerrilaer, derfor gemte de sig på svært tilgængelige steder, som i Kluisbos. Senere skulle tårnet have været brugt som observationspost af Napoleon Bonapartes hær.

Fældede træer forbliver i skovreservatet og danner derved et skjulested for mange insektarter som stor løbeorm. Disse danner igen føde for de mange vingede beboere i skoven som glansfinger, topmejse, sort mejse, guldhane, grå fluefanger og skovugle, musvåge og hvepsegryder. Kildebække og nogle damme er også et åndehul for mange dyr, som ildsalamanderen og den almindelige kildeplev.

De fleste træer blev plantet efter Første Verdenskrig med bayersk vækst. Selvom bøgen er fremtrædende, er der også andre arter i denne blandede skov såsom eg, ahorn, birk og tamkastanjer. Langs kløfterne i de hurtigt strømmende bækkedalser findes es, el, hassel, Gelder rose og almindelig fuglekirsebær. Om foråret blomstrer vild hyacint i Kluisbos. Derudover findes der blandt andre også skovanemone, gul dovenætte, stænglefigur, hvid kløver og lille magerbælg. I skovreservatet findes svampe som vifte, stubbe svamp, knoldparasol og tonder svamp.