Museumsøen

Museumsøen er et bygningskompleks bestående af fem museer i den nordlige del af Spreeøen i den historiske midte af Berlin. Den tilhører de vigtigste seværdigheder i den tyske hovedstad og er blandt de mest betydningsfulde museumskomplekser i Europa. I årene 1830–1930 blev den opført efter ordre fra de preussiske konger efter planer af fem arkitekter og blev i 1999 optaget som en samlet anordning på UNESCOs verdensarvsliste. Museumsøen består af det Gamle Museum, det Nye Museum, den Gamle Nationalgalleri, Bode-Museet og Pergamonmuseet. Siden genforeningen af Tyskland er den blevet renoveret og udvidet som en del af Masterplanen for Museumsøen. Den 12. juli 2019 åbnede James-Simon-Galleriet som det nye besøgscenter.
Den nordligste, orografisk laveste del af Spreeøen var i middelalderen en sumpet flodslette. Dette medførte særlige forhold for byggegrunden. Mens den sydlige, lidt højere del af øen i det 13. århundrede blev grundlagt som byen Cölln, blev den nordlige del først meget senere anvendt som en have tilhørende Berlins slot. I det 17. århundrede blev den venstre Spreearm kanalisert. Der blev dannet den nuværende Kobbergraben, som drænede den nordlige del af øen. Mellem Spree og Kobbergraben blev der skabt den Cöllnske Werder, hvor der efter midten af det 17. århundrede opstod en fornøjelseshave.

Wikipedia