Moerenport

Moerenporten eller Moerentårnet er den eneste resterende middelalderlige byport i den belgiske by Tongeren. Moeren henviser til de tidligere eksisterende moser.
Efter den romerske periode, hvor Tongeren fik lov til at kalde sig et municipium, fik den negligerede lokalitet en vellykket genopstart i den sene middelalder. I 1230 kaldte Tongeren-borgerne sig cives og burgenses. Tongeren, som ligger inden for prinsbispedømmet Liège, fik som en af de 23 Gode Byer også byrettigheder fra den Liège prinsbiskop, hvilket gav ret til at bygge en vold og oprette en bymilits. Dette var en del af prinsbiskoppens politik for at militært og økonomisk stimulere områder inden for hans domæne. Den militære trussel fra de omkringliggende fyrstedømmer som grevskabet Loon, hertugdømmet Brabant og de nærliggende Maas- og Rhinlandsområder krævede også konstruktion af bymure. Derfor blev der mellem 1241 og 1290 bygget bymure og oprettet en bymilits. Adgangen til byen blev sikret via seks porte på de vigtigste indfaldsveje. Derudover blev der bygget 13 fæstningstårne, som fungerede som bastioner.
Moerenporten, som førte til vejen til Wetz, blev bygget mellem 1257 og 1264 på resterne af den romerske vold fra det 2. århundrede e.Kr.
I 1344 blev Engelbert III af der Mark prinsbiskop af Liège. Hans tiltrædelse medførte store spændinger gennem hele prinsbispedømmet. I 1347 blev Moerenporten ødelagt ved et angreb fra soldaterne under den tidligere prinsbiskop af Liège, Adolf II af der Mark. I 1379 blev genopbygningen af Moerenporten påbegyndt. Forbygningen, til hvilken man fastgjorde træporten for at lukke overgangen, blev ødelagt i 1673 af de franske tropper. Takket være en aftale mellem beboerne i Sint-Catharina Begijnhof og tropperne forblev Moerenporten skånet for de franske ødelæggelser.

Wikipedia