Sint-Donatuspark. Romantik i en 1800-tals landskabspark

Vi står her på et sted, hvor vi har et godt overblik over byparken. I 1868 blev der udskrevet en konkurrence, som blev vundet af den Leuvense landskabsarkitekt Jacques Rosseels, bl.a. fordi muren og tårnet blev bevaret. Det skulle dog blive jury medlem Fuchs fra Ixelles, der bestemte, hvilke planter der skulle bruges.

Jacques Rosseels var søn af Guillelmus, kendt fra den Leuvense Krydderhave, og bror til Egidius, som var internationalt kendt. Familien har boet fire generationer i Leuven og havde deres egne dyrkningsmarker. De anlagde haver i Frankrig, Tyskland og Nederlandene.

Parken er en typisk engelsk landskabspark som reaktion på den stramt og geometrisk anlagte franske have. Konceptet opstår allerede midt i det 18. århundrede og følger egentlig det, der på det tidspunkt også defineres af en filosofi, som beundringen for den uberørte natur i arbejdet af Jean-Jacques Rousseau. Indtil begyndelsen af det 19. århundrede handler det især om mindre, intime privat haver. Den senere landskabsstil (ca. 1800-1870) kendetegnes netop ved større åbenhed og storskalighed. Det er derfor den ideelle landskabsstil for offentlige promenader.

Kendetegn er:

- uden symmetri og balance.
- snoede stier og tilstødende ruter rundt om ægformede plante- og græsarealer. På grund af de ujævne former på stierne og undgåelsen af lige linjer blev der muligt at få et konstant skiftende blik på den maleriske have.
- overraskende kig, givet form gennem anlæggelsen af græsarealer, helst på kuperet terræn, omgivet og varieret med trægrupper. For at skabe illusionen af et landskab inden for dette ret lille område, gjorde han brug af højdeforskelle, græsplæner med trægrupper og en central sø, som et romantisk spejl.
- vand er en vigtig del, kunstige søer,
- romantik gennem klippepartier og en ruin.
- enkle pavilloner er opført, men skulpturer blev sjældne.
- solitære træer

Her bliver de tilstødende bygninger skjult for øjnene af træer og ikke så meget ved siderne af de tilstødende gader. Den tætte randbeplantning langs gadesiderne skulle få beliggenheden i byens centrum til at blive glemt. Mange mennesker finder den engelske have mere naturlig. I virkeligheden vokser der ofte mange eksotiske planter, som nåletræer, men også de især dominerende plataner og kastanjer her er oprindeligt fremmede.

Jan Rymenams