Billedvej

I 1911 fotograferede Massart denne sandvej mellem markerne og fyrreskovene i Sint-Niklaas. Vejen strakte sig over en længde på mere end en kilometer lige ud og var usædvanligt bred. Bøgetræer (Fagus sylvatica) indrammede vejen, og til venstre forude stod en sommereg (Quercus robur). De dobbelte hestevognsspor i den løse sand stammede fra en trehjulsvogn. Til venstre for sandvejen og lidt højere oppe, løb en smal gangsti. Jorden var hårdere der og lettere at gå på. De humusfattige, tørre sandjorde var for det meste beplantet med skovfyr (Pinus sylvestris). Landskabet er meget karakteristisk for den store klitsandryg, der strækker sig gennem Waasland og viser den typiske veksel mellem åbne marker og lukkede fyrreskove. Den åbne del til venstre blev kort forinden beplantet med fyrretræer. Den oprindelige vegetation bestod af fåregræs (Festuca ovina s.l.), børstegræs (Nardus stricta) og almindeligt strålegræs (Agrostis tenuis), arter der findes på fattige, sure jorde. En lignende vegetation voksede på skrænterne af den lave grøft, mellem marken til højre og sandvejen.

Dromos