Borgen Herzele

Herre i Herzele beboede denne vandborger. I århundreder styrede de fra denne borg den herlighed 'Hersele', en af de vigtigste herligheder i 'Landet Van Aelst'.

Formodentlig blev borgen grundlagt i begyndelsen af det 7. århundrede. Den var et primitivt byggeri, bestående af træ- og flettværk, med jorddiger og omgiven af vand. Det var en ret god beskyttelse mod normannerne: en 'harja sali', hvilket betyder 'en herres bygning'. Navnet 'Herzele' er afledt af dette 'harja sali'.

I løbet af det 11. århundrede blev hele bygningen opført i sten. I 1056 blev området erobret af Boudewijn V, Greve af Flandern, hvilket betød, at området ikke længere faldt under Det Tysk-Romerske Rige.

I 1096 drog Franco, dengang Herre af Herzele, på korstog til det Hellige Land. Formodentlig lod han udføre de ekstra befæstningsværker, før han forlod sin familie.

I 1381 blev Herzele slagmark mellem Greven af Flandern og Gent-folket. Under dette blev borgen af den daværende borgejer Seger, sammen med den nærliggende kirke og de omkringliggende huse, ødelagt. Jan Van Roubaix genopbyggede borgen i begyndelsen af det 15. århundrede.

I 1579 gik borgen endeligt under. Kanoner fra de katolske spaniere skød borgen, som tilhørte protestanten Pieter van Melun, i grus. Kun ét tårn blev skånet. Alligevel skulle munkene fra Sankt Peters Kloster i Gent mellem 1579 og 1585 skjule deres arkiv her.

Siden 6. juli 1957 (K.B.) er borgruinen sammen med de omliggende enge blevet klassificeret. I 1969 blev Herzele Kommune ejer. De har siden 1972 udført restaureringsarbejde. Den nordøstlige tårn blev rejst. Grundplanen, med fundamenterne til murene, den firkantede donjon på sydsiden og hjørnetårnene blev synliggjort. En voldgrav omkranser stedet.

Hjørnetårnet kan bestiges via traptårnet, som er bygget i Ledestein. I dette tårn er der døråbninger. Disse gav tidligere adgang til forsvarsmurene.

I den indre gård befandt sig livskilden til borgen: brønd. I mange slotte voksede en lind over brønden for at holde vandet så køligt som muligt om sommeren.

Crespo