Ninove

Ninove er en by i den belgiske provins Østflandern. Byen ligger ved Dender i Denderregionen og har omkring 39.000 indbyggere, der kaldes Ninovieters. Den lokale betegnelse for Ninove er Nienof.

Ved stedet Doorn Noord blev der fundet rester af forhistoriske gravhøje. Der blev også gjort romerske fund i Ninove, og merovingiske grave blev udgravet. I 1137 etablerede klosteret St. Cornelius og St. Cyprianus sig der. I det 11. århundrede opstod der mellem de to Denderarme også et befæstet motte-slot. Ninove tilhørte herrerne af Ninove-Herlinkhove og var uafhængig af Grevskabet Flandern indtil 1295, da det blev solgt til greve Gwijde af Dampierre. Hendrik af Flandern, barnebarn af Gwijde og herre af Ninove, ophøjede byen til stad i 1339 og gav den en egen skippensbank. Skattekontoret af Ninove forblev dog hos huset af Flandern og derefter hos Bourgonien. I 1452 belejrede Filip den Gode byen, i 1483 Maximilian af Østrig. Filip II af Spanien, titulær greve af Flandern, pantsatte Ninove i 1558 til hertugen af Brunsvigt og derefter til familien af Egmont. I 1580 tog de calvinistiske geuzen under ledelse af François de La Noue byen under deres kontrol under den Hollandske Opstand og tog Filip af Egmont til fange. Under den Niårige Krig blev der i 1692 og 1693 oprettet en militærlejr for Den Store Alliance i Ninove med omkring 60.000 soldater. Under den Østrigske Arvefølgekrig i 1745 opslog franske soldater en lejr i Doorn-Noord. I det attende århundrede indfriede ærkebiskop Karl af Lothringen, generalguvernør i Nederlandene, pantskabet på 400.000 floriner; ved hans død i 1780 blev godset og dets jorder arvet af hans to kusiner, abbedissen af Remiremont og den enke prinsesse af Espinoy. I det 19. århundrede blev Ninove et industricenter med blandt andet tændstikfabrikker.

Wikipedia