Historien om Sint-Pieters-Kapelle

Som del af det såkaldte Hernegewoud hænger historien om Sint-Pieters-Kapelle nært sammen med denne om den nærliggende Herne; siden den kommunale sammenlægning i 1977 er denne landsby desuden igen en delkommune af "store Herne". Det er derfor også en del af Waltrudis-arven, som omkring midten af det 7. århundrede blev givet til Kapitellet i Bergen. Hernegewoud eller Potestas af Herne (latin: potestas = politisk / administrativt embede, der som regel svarede til et territorielt meget udstrakt herredømme) tilhørte i middelalderen og Ancien Régime Henegouens baljuvskab Edingen. Sint-Pieters-Kapelle var i denne egenskab ikke et autonomt herredømme, da det faldt under myndigheden af skåneherne i Herne. Ved den grundlæggende administrative omorganisering af de sydlige Nederlande, udført af den franske administration, blev Sint-Pieters-Kapelle i 1795 indlemmet i departementet Jemappes, hvis navn blev ændret til Provinsen Henegouwen ved grundloven af 1815. Her tilhørte Sint-Pieters-Kapelle ("Saint-Pierre" er nævnt på Ferraris-kortet) oprindeligt arrondissement Bergen og fra 1818 til arrondissement Zinnik. Denne afhængighed af Valonen kan ses bl.a. ved en gåtur på kirkegården, hvor mange inskriptioner på gravstenene er udført på fransk.

Først i 1962-1963, som gennemførelse af den Første og den Anden Gilson-lov, blev denne sproggrænsekommune overført til det nederlandstalende arrondissement Halle-Vilvoorde i Provinsen Brabant (ændret til Vlaams-Brabant).

C&S Routes