Den Jernmand

Vi står her på det højeste punkt i provinsen Brabant, 111,86 meter. Dette geodetiske punkt, som har stået her i halvanden århundrede, er kendt under navnet 'den jernmand'. Forklaringen på dette taler for sig selv, givet formen på klokkeomslaget. Det egentlige målepunkt ligger dog inden for det metalramme. Oprindeligt stod den 'jernmand' på en murstensfod, som for længe siden blev erstattet af beton. Målepunket blev allerede i 1863 anlagt som 'station géodésique' på Kesterhætten, det tjente som orienteringsreference ved højde- og placeringbestemmelse for den belgiske kartografi.

Udsigten ved foden af Jernmanden er storslået. Overalt ser du i den bølgende horisont kirkespir, og længere væk kan du måske se det belgiske justitsministerium. Den Wambeekske digter Paul de Mont formulerede det således i begyndelsen af det 20. århundrede:
Hvad har jeg ofte stået, i morgenens solglans,
på Leeberg-højen eller ved Jernmanden!
Fra hver lille landsby strakte en spids tårn sig ...
på hver klynge pløjede en hestehold ...
...
På tyve bakker viste tyve møller
deres drejende vinger, enormt store...
I alle enge kvæg, heste, sletter ...
På alle tagene røde tagsten.
(Ud 'Til mit Payottenland')> Paul de Mont så dengang sandsynligvis meget mere end vi ser i dag fra Jernmanden. En del af udsigten er i dag skjult af skoven. I begyndelsen af det 20. århundrede var det ikke sådan, næsten hele Kesterhætten var dengang afkappet. Så kunne man også se Løven af Waterloo herfra. De dusinvis af vindmøller, som Paul de Mont så, er næsten alle forsvundet, men til gengæld får man i det fjerne udsigt til kontortårnene i Bruxelles... > På skovens side af Jernmanden bemærker du tydeligt sammensætningen af jernsandsten i jorden på Kesterhætten. Denne 'bakke' ligger nemlig i linjen med de flamske vidnesbyrdshøjder, hvor også Vestflamske Høland og de Flamske Ardenner ligger. Forhistoriske genstande, der er fundet her, er et bevis på, at der allerede for tusinder af år siden var former for bosættelse. Også romerne havde engang en lejr ved foden af Kesterhætten.

est2000