Hovedbygningen af klosteret eller klosterborgen

Oprindeligt var der en anstalt for reclusae eller klosterfædre på Curtenberg. Denne blev nævnt i 1095. I det 13. århundrede flyttede fællesskabet til dalen i Minneveld.

De byggede da et nyt kloster og antog regelen fra Sankt Benedikt. I 1312 blev det berømte Charter for Kortenberg underskrevet her. I 1777 blev Beatrix de Villers valgt som den sidste Benediktinerabbedisse af Kortenberg. I slutningen af det 18. århundrede blev den nye klosterkirke og den nye hovedbygning eller klosterborgen opført. Hovedbygningen blev opført mellem 1779 og 1783 i neoklassicisme. I 1798 blev klosteret solgt som sort gods af franskmændene. Køberne var Van Grave og Vanden Burggraaf-Spruyt. De fleste bygninger blev nedlagt i den franske periode, også den nye klosterkirke. I slutningen af den hollandske administration var klosteret igen én ejendom, nemlig af Joseph Charles van Grave, som var mægler i Kortenberg fra 1819 til 1829. Han solgte i 1829 klosterkomplekset til baron Albert d’Eesbeeck Vanderhaeghen. Gennem ægteskabet mellem baronesse Julie d’Eesbeeck Vanderhaeghen og Jean-Amand Matthieu, forvalteren af ejendom d’Eesbeck i Kortenberg, kom klosteret i familien Matthieu's hænder. I 1897 blev klosteret solgt. Hovedbygningen kom i hænderne på dommer Paul Salkin, baronessens barnebarn. Hans svoger Joseph Chantraine (+1910) designede her sit fly 'de aéromobile'. Også kunstmalerinde Marie Salkin-Lambiotte og hendes søn kunstmaler Emile Salkin boede her. Den kendte surrealistiske kunstner Paul Delvaux besøgte ofte sin ven Emile Salkin her.

I 1933 blev klosterkomplekset solgt offentligt. Kapellan François Misonne købte bygningerne. Han byggede den halvrunde barokklosterkapel og det traditionelle ridderlokale i 1934. Kardinal Van Roey indviede denne kapel i 1934. Søstrene fra Cenakel havde her et retræthus fra 1952 til 1976. Klosterborgen er ejet af ærkebiskopdommet Mechelen. Forvaltningen var successivt i hænderne på Redemptoristerne, Ursulinerne, lægmænd og Salvatorianerne. I 1960 blev der tilføjet en ny fløj bagerst baseret på arkitekt P. Rome fra Bruxelles' planer. Salonen i klosteret giver et indblik i den 18. århundredes glans. Her finder vi portrætter af Maria Laermans, som styrede klosteret fra 1671 til 1682, og Beatrix de Villers, den sidste abbedisse af Kortenberg, samt to medailloner af Beatrix de Villers og af forvalteren Gregorius Desneux, forvalter af klosterejendommene fra 1778 til 1796. I salonen finder vi også våbenskjoldene fra klosteret og den sidste abbedisse.
Bibliografi:
A.WAUTERS. Histoire des environs de Bruxelles, 8B, (genudgivelse 1973 af bogen fra 1855), s. 384-408.

J.ROUART-CHABOT. Abbaye de Cortenberg-Monasticon Belge. Deel IV. Province de Brabant. Bind I, s. 243-267.

F.MAES. Kortenberg, hans kloster, hans gamle boliger -Eigen Schoon og De Brabander, 1955, s. 199-220.

H. VANNOPPEN. Het abdijkasteel van Kortenberg in het Nieuwe Regime - De Brabantse Folklore, 1977, s. 13-91, s. 165-206.

H. VANNOPPEN. Abdij Kortenberg. 1986, 24 s.

C.BORGIONS. De abdij van Kortenberg tegenover adel en patriciaat in Brabant 1095-1572. 1990, 137 s.

H. VANNOPPEN. Honderd Kortenbergse gebouwen. Winksele, 1991, s. 21-23 (Nr. 7. De Abdij van Kortenberg).

C.BORGIONS. Een bezoek aan de abdij-– in H. VANNOPPEN. Kortenberg 1095-1995. Borgerhout, 1995, s. 97-110.

Gemeente Kortenberg