Sint-Laurentiuskirke

Westendelaan z.nr. Sankt-Laurentius kirke. Nord-syd orienteret kirke midt i græsplænen, tidligere kirkegård, jf. to bevarede gravmonumenter mod vest; tilgængelig via asfalteret sti; omkransende murstensfortov. På gadesiden, lav mur under ezelryg, med to murstenspilastre. Foreliggende krigsmonument til minde om ofrene fra Første Verdenskrig. Golgata mod sydøst. Bedehus i neogotisk stil, efter design af arkitekterne C. Pil & H. Carbon (Oostende) fra 1920, genopbygget i 1922. Planen viser en forudsat sydtårn; et treskiblet skib på seks travéer, et pseudo-transept, et kor med én travée med flad afslutning; én vestlig sakristi; i niveau med den anden travée: en østlig dåbskapel og et vestligt indgangsparti. Gul murstensbyggeri, teglstens saddeltage. Sydtårn på fire dele, adskilt af omkransende kordoner; krønsende teglspids; traptorv mod vest; opstablede hjørne-støttebuer med indsnit. Sokkel med spidsbueformet, profileret portal under dryp-liste over hvilken der er dele med henholdsvis to sammenkoblede spidsbuevinduer og tre spidsbue-kasetter; øverste del med to sammenkoblede spidsbue-galmgange, over hvilken blind oculi og fire gange urværk. Flad brystning med krønsende hjørnetårne. Østlige og vestlige facader: rytmisk gennem støttestøtter med indsnit, afsluttende i spir; sammenkoblede spidsbuevinduer under gennemgående drypliste; gavle med skrå topstykker i højde med pseudo-transeptet. Nordlige og sydlige facader: gavle med tagender; skrå støttebuer, afsluttende i tårn; sammenkoblede spidsbuevinduer, over hvilken oculus og korsformet kassette. Vestportal under saddeltag; gavle hvor i tudorbueformet port over hvilken spidsbue-nis med H.-Hjertefigur. Interiør: u-pudset halle kirke, rytmisk gennem spidsbueformede valvbuer på runde søjler med otte-sidet sokkel. Træ spidsspringvalm, forsynet med træk. Flad overdækket vesttårn. Inventar: neogotisk blandt andet prædikestol, dåbsfont, kirkeværtstol og side-altre efter design af arkitekterne Pil & Carbon (Oostende) fra 1924. GENERELT RIGSARKIV BRUXELLES, DVG., nr. 12.389 og 12.390.

Onroerend Erfgoed Vlaanderen