Kloster Sorte Søstre

Oprindeligt placeret i nærheden af den O.-L.-Vrouwekirke købte de Sorte Søstre i 1493-1494 en bygning i Kromme Elleboog (Sorte Søstrevej). Søstrene beskæftigede sig især med pleje af indbyggere ramt af en smitsom sygdom (især pestsyge). Til dette formål blev der i deres have i 1545 oprettet et særligt hospital, som blev udvidet i 1702. Efter den totale ødelæggelse i 1706 som følge af bombardementet af byen af engelske og hollandske tropper blev alt fuldstændig fornyet. I 1733 blev genopbygningen afsluttet med indvielsen af en ny kirke. I 1798 blev søstrene med magt smidt ud af deres kloster.

I 1828 kunne de købe en del af det tidligere Prinsenhof på Koornaard (Vlasmarkt). Fra 1838 begyndte ombygningerne, som varede indtil begyndelsen af dette århundrede.
Klosteret havde på stueetagen flere store receptionsrum, et kapel, to refter og andre tjenesteområder. På etagerne blev der indrettet gæsteværelser til prominente gæster og soveværelser til søstrene.

Desværre undgik Zwartzusterklosteret heller ikke den grundlæggende ødelæggelse af byen i september 1914. Kun få kunstskatte overlevede branden og plyndringen. I 1919 kunne klosteret erhverve nogle tilstødende ejendomme, og den gentiske arkitekt Henri Valcke begyndte med planerne for en nybygning. Arbejdet var færdigt i 1923.
Det nuværende kloster er en neogotisk bygning i traditionel murstens- og sandstensstil, med et bemærkelsesværdigt hjørnetårn og en fortløbende sidevæg i den gamle Affligemhoek (pladsen ved den tidligere Vismijn). En del af det gamle tilflugtssted fra Affligems kloster er derved bevaret. Indvendigt blev klosteret holdt ret enkelt. Det neogotisk indrettede kapel blev i 1960'erne ombygget i denne ånd.

Stichting Open Kerken