Slotet de Oude Kluis

Slot "de Oude Kluis", også kendt som slot Minnaert, og i forhold til de nuværende beboere, slot Cardon de Lichtbuer. Opkaldt efter et middelalderligt kloster (mindst dateret til det 12. århundrede), som muligvis lå på stedet for det nuværende slot eller i nærheden på samme vejside (det siges, at gamle fundamenter blev afsløret på flere steder på denne vejside, blandt andet ved dammen i haven ved godset "de Oude Kluis", som minder om en klostergang, på den nuværende kirkegård ved den nedrevne gamle præstebolig). Tæt på klosteret stod et kapel, hvis alterretter blev overdraget til Sankt Baafs kloster i 1165. Det drejede sig højst sandsynligt om en borgkapel afhængig af et herresæde, som muligvis var afgørende for oprettelsen af kommunen Gentbrugge. I dette tilfælde ville oprindelsen af slot "de Oude Kluis" også gå tilbage til mindst det 12. århundrede. Ifølge historiske kilder blev klosteret i 1377 beboet af Catharina de Carrembroeck. I samme år eller kort efter (1381) blev klosteret og kapellet ødelagt af en brand. Efter genopbygningen skulle kapellet og klosteret have været et enkelt bygning. Det forladte kloster tjente fra 1501 til 1843 som præstebolig. Kirken blev højst sandsynligt genopbygget i begyndelsen af det 17. århundrede ved begyndelsen af Kerkstraat (revet ned i 1873). På kortet fra Horenbault (1619) er kirken nemlig afbildet i den nævnte gade. Klosteret skulle være blevet forsvundet i 1845. Dette bekræftes af skødeoplysninger fra 1846, der angiver, at præsteboligen blev opført på samme sted. Under nedrivningen af præsteboligen i 1918 blev der desuden stødt på gamle fundamenter. Slot "de Oude Kluis" optræder for første gang på kortet over Deventer (ca. 1560), også på kortet fra Horenbault (1619). Afbildet på kortet fra Hondius (1641) som huset for Guillaume Minnaert, baliff af grevskabet Gent og rådmand i Rådet i Flandern. Han skulle have haft udført betydelige ombygninger af slottet. Senere også tjenende som sommerophold for biskop Antoon Triest. Kom i løbet af den anden halvdel af det 19. århundrede i besiddelse af ridder I. Lefèvre de ten Hove. Siden ca. 1904 beboet af familien Cardon de Lichtbuer. Det nuværende slot omfatter, som på billedet af Hondius (1641), en tung tårnbygning med en L-formet boligdel til venstre. Oprindeligt grænsede det op til den forreste grav i det rektangulære ombyggede gods. En buet bro førte til adgangsporten i fløjen til venstre for tårnbygningen. Denne fløj havde to runde hjørnetårne på sidefacaden (vest). Ifølge skødeoplysninger fra 1905 blev fløjen nær tårnbygningen første gang ændret af den nye ejer J.E. Cardon de Lichtbuer, angiveligt efter design af den Brugse arkitekt J. Viérin. Her blev en ny indgangsport bygget til højre for tårnbygningen, de to runde hjørnetårne forblev bevaret, ligesom den eksisterende bagudvendte fremspring i fløjen i forhold til tårnbygningen (jævnfør gamle postkort). Samtidig (1905) blev det lille havepavillon (dateret fra 1878) erstattet af et staldhus, hvor det siges, at også skole for slotsbørnene var indkvarteret. Ifølge skødeoplysninger fra 1949 blev dette staldhus efterfølgende udvidet til villa (nummer 9). Udvidelsesarbejder skulle angiveligt have fundet sted på vestkanten af slottet i 1912. Her blev det nybyggede højre hjørnefriser i bagfacaden forsynet med to runde tårne som en påmindelse om de to nedrevne hjørnetårne på sidefacaden. Garagen til højre for adgangsporten og gartnerboligen (nuværende nummer 11) nær det ombyggede staldhus blev ifølge tidligere beboere samtidig bygget med udvidelses arbejdet på slottet i 1912. Tårnbygning, forankret murstensbygning med to etager og to fag under stejlt saddeltag (ryggen står vinkelret på gaden, med skifer) sandsynligvis dateret til første halvdel af det 17. århundrede. Hvælvet kælder muligheden for rester fra en ældre konstruktion (14. århundrede?). Høj asymmetrisk trappegavl (9 fag til venstre, 7 fag til højre + topstykke) med næsten helt forsvundet puds. For hver etage en sandsten krydsvindue og rektangulært vindue, med ruderopdeling og skodder. Modelleret bulbvindue og indrammet rund topoculus i facade toppen. Hvidkalket bagtrappegavl (tilpasning af tidligere trappegavl) med spor af murvægge. Desuden skjult bag tilbyggens (1905) af to fag og to etager under skrånende saddeltag (skifer). Tilbyggende bolig, der består af en væg, der relaterer sig til tårnbygningen, med et fordybende fløj i to etager under skifer schildtag (ryggen parallelt med gaden og to vinkelret på vejen over de tilføjede fremspring mod haven) forsynet med kviste og klokke. Størstedelen med klatreplanter vokset pudset og hvidmalet facade, med ensartet udseende fra første kvartal af det 20. århundrede. Rektangulære nederste vinduer og rundbueformede overvinduer. Forside med seks fag tilbageholdende bagfacade. Til højre fremtrædende hjørnefald mellem to runde traptorser med tre sektioner med smalle rektangulære vinduer og skifertip med jernkrone med flag (1912). Murstens indkøbsport i traditionel stil: en tårnet portfacade med bred kurveformet gennemgang bag buet bro (1905). Forvangen fyldt op i 1970. Den nordlige del af voldgraven bevares i havebassinet.

Onroerend Erfgoed Vlaanderen