Begravelsesplads ved Dieweg

Den Kommunale Kirkegård Dieweg (1867) erstattede sognekirkegårdene for Sankt Peter og Sankt Job, som blev for små på grund af befolkningstilvæksten. Anlæggelsen af nye kirkegårde var et stridspunkt mellem liberaler og katolikere. Den liberale regering Frère-Orban besluttede i 1859, at 'kirke-haver' faktisk skulle være 'kirkegårde', ejet af kommunen, adskilt fra Kirken. Samtidig var der også en hygiejnisk bekymring. Koleraepidemien i 1866 fremskyndede kommunens beslutning om at købe dette stykke jord langs Dieweg og indrette det som kirkegård.

Indtil 1958 kunne Ukkelaars finde deres sidste hvile her. Derefter tillod kommunen kun begravelser i eksisterende familiegrave. Med to undtagelser: i 1983 for gravstedet til tegneren Hergé og i 1996 for Philippe Hirschhorn, en tidligt afdød violinvirtuos. Andre kendte personer, der har en mindesten her, er arkitekterne Paul Hankar og Jean-Pierre Cluysenaer, politikeren Charles Woeste, bankfamilierne Errera og Lambert (deres banker fusionerede til Bank Brussel Lambert) og feministen Isabelle Gatti de Gamond. Hvis det ikke var Ukkelaars, var det ofte mennesker, der havde et sommerhus i det landlige Ukkel. Kirkegården blev også anvendt til jøder fra hele Bruxelles: deres grave findes især i den nederste højre hjørne af grunden. Det er værd at tage sig tid til at tage en spadseretur her.

De ofte tilvoksede gravsten danner et slags friluftsmuseum af forskellige arkitekturstile. Særlig ved denne kirkegård er, at den også nyder beskyttelse som landskab.
 

UiTinBrussel