Testerep

Testerep var en ø, der indtil middelalderen lå for den belgiske kyst. Det var en med siv bevokset landtange, der var adskilt fra resten af kystlandet af en stor rende. Testerep opstod mellem det femte og sjette århundrede for den belgiske Nordsøkyst mellem Nieuwpoort og Bredene, som følge af tidevandsvirkningen. Landtangen, som populært kaldes Ter Streep, blev adskilt fra fastlandet af Testerepvliet, en sydligt beliggende tidevandsrende, der ved højvande helt stod under vand. Denne østlige biflod af IJser strømmede nordøst mod 'Brede Ee', en ide af Nordsøen vest for det nuværende Bredene. Da Testerep i de følgende århundreder regelmæssigt blev oversvømmet, var fast beboelse på øen ikke mulig. Først efter at der i det tiende århundrede var dannet en beskyttende klitbarriere, opstod der på øen beskedne bosætninger af hovedsageligt fiskere og fårehyrder. Først opstod Oostende i 990'erne i den østlige ende af Testerep, derefter fulgte Westende i den vestlige ende og Middelkerke i midten mellem begge kommuner. Senere opstod der også andre mindre fiskerlandsbyer på øen som Walraversijde, "Sancta Mariae Capella" og Lombardsijde. Øen var ejet af den flamske greve, der havde lejet den ud til Sankt Peters Kloster i Gent.

Wikipedia