Slot Borgitter

Borghitter 
* Borgitter * står for Borg langs Itterbækken*
Slottet har en rig historie, hvoraf vi nævner de vigtigste.
Anna Salomé efterfølges i 1759 af sin bror, som dør. Siden 1756 har hun været den tredje ægtefælle til Louis Gabriel des Acres. Greven af L'Aigle. I Paris lever hun et kongeligt liv. Under Terroren bliver hun arresteret, fordi hun blev mistænkt for at have givet husly til royalister. Den 10. maj 1794 bliver hun til sidst guillotineret.
Franskmændene har ikke erklæret lenene i Kessenich (godt for 245 ha) forfejlet. Anna Salomés to døtre fik lov til at sælge godset for at kunne betale arvede gæld. Hendrik Jozef Michiels fra Kessenich købte dengang disse ejendomme.
I 1830 fik den belgiske opstand skabt en adskillelse mellem Nederlandene & Belgien. I første omgang blev Kasteel Borgitter og den tilhørende ejendom tildelt det nederlandsk Neeritter. Bestemmende for denne opdeling var forløbet af Itterbækken. Som ville danne en naturlig grænse mellem de to lande. Dengang blev der også taget hensyn til de lokale jordejeres ønsker ved adskillelsen. Baronen valgte derefter at tilhøre Belgien, fordi skatteklimaet var gunstigere i Belgien. Grænsen blev altså, på foranledning af baronen, buet og ledt tilbage om hans ejendom til bækken. Følgelig ligger Kasteel Borgitter på belgisk grund.
Gerard Krekelberg, født i 1864 i Neeritter, er ansvarlig for vores Limburgs folkesang: Hvor i det bronsegrønne egetræ, synger nattergalen. Inspirationen til denne sang fik han ved Kasteel Borgitter, hvor den nu forsvundne allé af egetræer engang stod. Selv Belgien har vedtaget Limburgs folkesang, men naturligvis uden den fjerde strofe, der synger om tilknytningen til fyrstehuset af Oranje. Denne blev for øvrigt først tilføjet senere.

De Smakerij