Château de Poilvache

Ifølge legenderne stammer slottet fra Karl den Stores tid. Det skulle være bygget i begyndelsen af det 9. århundrede af De Fire Sønner af Aymon, som havde trukket sig tilbage i en uindtagelig klippe for at undslippe Karl den Stores vrede. Han var trods alt fast besluttet på at forfølge dem, fordi en af dem havde dræbt hans nevø. Han belejrede fæstningen og satte ild til den, men de fire Aymon-sønner var allerede flygtet ind i de ardenneriske skove. Stedet Poilvache har måske fungeret som en beskyttelse mod barbariske invasionsstyrker lige fra de tidlige århundreder e.Kr. Fæstningen eksisterede bestemt fra 1228, da den nævnes i arkiverne under det poetiske navn chastiau d’émeraude, sandsynligvis takket være de dybt grønne skove, der omgav den. Gennem årene blev navnet forkortet til Méraude, og til sidst (i anden halvdel af det 13. århundrede?) fik det det noget underlige navn Poilvache (Koehår). Oprindelsen til dette navn bygger på følgende hypoteser:
Erobringen af slottet skulle være blevet muliggjort ved et snedigt trick af indbyggerne i Dinant: de havde forklædt sig i ko-skind og lod sig dermed smugle midt i en flok levende køer.
Navnet skulle stamme fra en forbandelse Pillans-vacca (Kvægtungere), fordi indbyggerne på slottet regelmæssigt stjal køer fra bønderne i området, som tilhørte Fyrstedømmet Liège.
Engene nær landsbyen, hvor bønderne lod deres kvæg græsse, blev ofte fejet af kolde vinde, som fik køernes hår til at rejse sig.

39419