Sint Martinus Kirke Melsbroek

Historien om dette bederum, der oprindeligt blev opført i romansk stil, går tilbage til det 12. århundrede. Man formoder, at det var afhængigt af den nærliggende borg i Meerbeek.
I 1304 får kirken et nyt skib med to sideskibe. Under Billestormen i det 16. århundrede blev kirken helt ødelagt og plyndret. To stationer fra den skulpturerede korsvej, som dengang hang på kirkens yderside, kunne reddes.
Fra begyndelsen af det 17. århundrede bliver kirken genopbygget og udvidet. Tårnet, det eneste tilbageværende fra den gamle kirke, får fra 1729 en etage til. Nu er sporene af de tilmurede romanske rundbuede vinduer stadig synlige. Der bliver også opført et kor i gotisk stil.

Under pastor Galmart bliver kirken fra 1781 igen ombygget. Således bredes sideskibene fra 1304 først ud, derefter forlænges de.
Fra 1865 bliver koret overført fra øst til vest, og sideskibene forlænges til siden af tårnet. Således kom de to tilbageværende stationer, der var muret ind i tårnets ydermur, pludselig ind i kirkerummet.
I 1896 er restaureringen af kirkens tårn på tale. I 1927 fornyer man gulve og hvælv. I 1963 får pastor De Pauw fjernet pudsningen på indvendige vægge, så den smukke hvide sandsten, som er karakteristisk for området, igen bliver synlig. I 1998 blev endelig alle vinduerne udskiftet med nye eksemplarer.
Til højre for St. Martinus kirke ligger det dengang eksisterende kapelhus, bygget i 1717-1720 af Gisberte de Locquenghien, baronesse af Melsbroek.

Bieveulen