O-L-Vrouwekerkje

Kirken blev allerede i 1936 klassificeret som monument. Bedehuset indeholder en vigtig romansk kerne og blev i slutningen af det 13^de - begyndelsen af det 14^de århundrede genopbygget i tidlig gotisk stil for omkring den sidste kvartal af det 18^de århundrede at få sin nuværende form. Blandt andet blev de oprindelige sideskibe nedrevet og erstattet, og kirken blev lagt under ét tag. Den nuværende kirke springer især i øjnene med de forskellige volumener, den er sammensat af: firkantet vesttårn, tre-naveskip med let fremspringende tværskib, koret, øst- og sydsakristi. Materialerne, der blev brugt, var: brudsten til de ældste dele, tegl- og sandsten til øst-sakristiet, teglsten på sandsten sokkel til skipet.

Over indgangen, under kronelisten på vestfacaden, tiltrækker de tidsmindede, huggede sandstens menneskeansigt vores opmærksomhed. Ifølge en 16^de-århundrede legende skulle disse dystre masker forestille en Lieferinge-bonde med sine tolv sønner, der hjalp deres herre i kampen mod en rival fra en anden landsby. Denne forklaring må vi tage med et gran salt, da der under taget sidder hele 33 huggede hoveder, som prydede kronelisten på den tidlige gotiske kirke.

Det smukke interiør i kirken stammer hovedsageligt fra det 18^de århundrede og svæver mellem senbarok og rokoko. Bemærkelsesværdig er den sene gotiske, 15^de århundrede dåbskapel i blå hårdsten. For alteret ligger den smukke gravsten fra præst Guillelmus De Groote, enogtyve års landsbypræst i Lieferinge og død der i 1646. Den vidunderlige gravsten fra Philippus de Colins (+1777) er et smukt eksempel på begravelseskunst.

Toerisme Ninove